Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Delay in finance threatens the investment in wind energy

Nøl i Finansministeriet truer investeringer i vindenergi

Denmark
Prensa
19/07/2010
Thomas Hebsgaard

Klimakommissionen, der senere på året skal komme med forslag til en ny og bæredygtig dansk energipolitik, risikerer at få sine konklusioner skævvredet af en forældet regnemetode dikteret af Finansministeriet: Havvindmøller vil se unødigt dyre ud, mens brændselsanlæg til gylle og halm vil ligne en uforholdsmæssigt billig investering for samfundet.

Sådan lyder analysen fra en førende ekspert i miljøøkonomi, som er stærkt utilfreds med, at Finansministeriet er mere end et år forsinket med en revision af sin vejledning i, hvordan man beregner de samfundsøkonomiske konsekvenser af store offentlige investeringer.

»Vindenergi vil ikke komme til at se rentabel ud i kommissionens beregninger, og det er jo noget paradoksalt i vindenergiens hjemland,« siger professor Mikael Skou Andersen, økonom i den uafhængige EU-institution Det Europæiske Miljøagentur.

»Biobrændselsanlæg vil derimod se mere fornuftige ud, fordi der er lavere omkostninger forbundet med at etablere dem. Og det er landbruget nok ikke helt utilfreds med,« fortsætter han.

Høje afkast

Finansministeriet har i årevis været skarpt kritiseret for at kræve uforholdsmæssigt høje afkast af offentlige investeringer gennem den regnevejledning, som forskellige myndigheder skal bruge til at vise politikerne de økonomiske konsekvenser af mulige offentlige investeringer.

Ifølge Mikael Skou Andersen udtrykker Finansministeriet »en meget stor utålmodighed med offentlige investeringsprojekter« - hvilket i praksis får især investeringer i vedvarende energi til at se unødigt dyre ud, fordi der typisk er tale om en stor engangsinvestering, som først tjener sig ind igen over lang tid gennem sparede udgifter til f.eks. gas, kul eller olie.

I december 2008 erkendte daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Finansministeriet især på klima- og miljøområdet havde stillet for høje afkastkrav til investeringerne.

»Vi tog fejl. Vi har undervurderet den fordel, som klimainvesteringer giver samfundets økonomi,« sagde Lars Løkke Rasmussen og lovede samtidig, at Finans- ministeriet ville være klar med en ny regnevejledning i begyndelsen af 2009.

Men den reviderede vejledning er endnu ikke klar.

»Det er forventningen, at den vil være klar til efteråret,« siger afdelingschef i Finansministeriet Peter Brixen og begrunder forsinkelsen med, at andre sager har været prioriteret højere.

Dermed kan Klimakommissionen ifølge Mikael Skou Andersen komme til at arbejde ud fra en vejledning, som burde have været revideret. Hos Klimakommissionen er det ifølge sekretariatsleder Hans Jürgen Stehr ikke endeligt afgjort, om man vil følge Finansministeriets afkastkrav eller arbejde ud fra et lavere krav - og han kan ikke oplyse om, hvilke overvejelser man gør sig:

»Vi kan ikke afhandle præmisserne for et igangværende arbejde gennem medierne,« siger han.

Bør regne om

Humlen i problemstillingen er den såkaldte kalkulationsrente, eller diskonteringsrenten. Den bruges til at korrigere for, hvad samfundet går glip af ved at investere i et projekt nu frem for enten sætte pengene i noget, som giver et afkast, eller også at vente med at investere til et senere tidspunkt, hvor den relative omkostning er mindre, fordi samfundsøkonomien i mellem- tiden er vokset.

I Danmark har vi siden 1999 regnet med en diskonteringsrente på seks procent. I Norge, Sverige og Frankrig regner man derimod blot med fire procent, mens briterne regner med 3,5 procent og tyskerne med tre og i nogle tilfælde mindre.

EU-Kommissionen anbefaler, at Danmark regner med 3,5 procent, og den anbefaling burde vi ifølge Mikael Skou Andersen følge.

»Kommissionen har lavet et meget overbevisende ræsonnement, fordi de lægger det teoretisk rigtige lærebogsræsonnement til grund, som OECD også anvender,« siger han.

Flere andre økonomer anbefaler ligeledes en markant lavere rente.

»Den høje rente betyder, at de analyser, man laver, bliver forvredet i en retning, som får investeringstunge projekter til at se dyrere ud, end de egentlig er,« siger lektor og økonom Anders Chr. Hansen, RUC, som har en forskningsartikel om emnet på vej.

Han mener, at beslutninger om mulige investeringer i alt fra vindmøller til fjernvarmerør og elektriske tog kan have været influeret af den høje diskonteringsrente - selv om investeringsbeslutningerne i sidste ende er politiske.

»Alle de samfundsøkonomiske vurderinger, som er blevet foretaget frem til og med 2008, er blevet foretaget på et fejlagtigt grundlag og bør laves om,« siger han.

Også seniorforsker Flemming Møller, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, har i flere år kritiseret den høje rente. Derfor er han heller ikke begejstret for, at Finansministeriet nu er forsinket med sin revision af renten.

»Det betyder, at man i mellemtiden bruger den gamle vejledning. Hvis Finansministeriet har en ide om at sænke renten, og man vurderer projekter nu med den gældende rente, vil man måske afvise projekter, som man ville have accepteret med den nye rente,« siger han.

Mikael Skou Andersen mener, at især vindmølleinvesteringer har lidt under den høje rente. Det skyldes ikke mindst, at Fogh-regeringen i en lang periode krævede, at alle miljøinvesteringer skulle kunne betale sig. Og når man lavede beregninger, »overskyggede den høje rente alt andet«, mener han:

»Det klassiske eksempel er de havvindmølleparker, som blev skrottet i 2003. Dem havde vi nok fået en hel del billigere, hvis vi havde bygget dem dengang,« siger han.

Generationsfordeling

Finansministeriet har siden slutningen af 2008 givet visse myndigheder lov til at regne med en rente på fem procent - men det batter ifølge Anders Chr. Hansen ikke meget:

»Det er stadig meget højere, end der er økonomisk belæg for - jeg vil sige, at der er økonomisk belæg for tre procent, og hvis der er tale om meget langsigtede investeringer, skal diskonteringsrenten være faldende over tid, for eksempel efter 30 år,« siger han.

Argumentet med at sænke renten gradvist efter en årrække er ifølge afdelingschef Peter Brixen fra Finansmininisteriet »en problemstilling, ministeriet kommer til at berøre« i den kommende vejledning.

Vejledningen kommer til at fastsætte en diskonteringsrente, som skal bruges til at beregne de økonomiske konsekvenser af alle typer investeringer - fra sygehuse og motorveje til fjernvarmenet. Og diskonteringsrentens størrelse er da heller ikke kun afgørende for klima- og energiinvesteringer - de er blot de mest langsigtede, og bliver derfor hårdest ramt af en høj rente.

Grundlæggende skjuler diskonteringsrenten dermed ifølge Flemming Møller et stort dilemma - nemlig hvordan man fordeler velstand mellem generationer. Dét dilemma burde vi diskutere offentligt i stedet for at gemme det væk i en rentesats, mener han:

»Hvor stor vægt skal vi tillægge fremtidige personers velfærd i forhold til vores egen? Skal vi bare påføre os selv en masse omkostninger, for at nogle andre om 50 år får det bedre? Eller skal vi bare bruge løs, så de får det forfærdeligt om 50 år? Det er et stort dilemma og et problem, man på en lidt forsimplet måde forsøger at løse med diskonteringsrenten, men det løser ikke problemet på en tilfredsstillende måde. «

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: