Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

The climate fight moves west

Denmark
Information
16/08/2010
Jørgen Steen Nielsen


Efter klimakamp i Repræsentanternes Hus, i Senatet og langs den olieforurenede Mexicanske Golf flyttes fokus nu til Californien. Kan den grønne klimapolitik knækkes her, kan den holdes nede i hele USA, lyder rationalet.

Det er en indædt kamp fra hus til hus, fra stat til stat: kampen om vækst versus miljø i USA.

Først stod slaget i Repræsentanternes Hus, hvor demokraterne for godt et år siden lykkedes med at samle flertal bag et forslag til amerikansk klima- og energipolitik, som skulle sætte mål for CO2-reduktion og indføre et kvotesystem med pris på CO2-forurening, kaldet cap&trade.

Så rykkede kampen til Senatet, hvor det til gengæld i sidste måned lykkedes republikanerne og et antal tvivlrådige demokratiske senatorer at få et tilsvarende lovforslag taget af bordet og - måske - permanent aflivet.

Samtidig blussede striden op i de amerikanske sydstater fra Texas til Florida, hvor miljøbeskyttere i kølvandet på Deepwater Horizon-oliekatastrofen har kæmpet for at bremse ny olieudvinding på dybt vand, mens folk med job eller andre interesser i olieindustriens ekspansion har kæmpet for fortsat efterforskning og produktion i Den Mexicanske Golf. Foreløbig er den strid uafgjort med både domstole og politikere i tænkeboks.

Nu rider så det store ideologiske slagsmål og dets aktører mod vest. Til staten Californien, ‘klimakrigens vestlige front’ som det p.t. hedder i amerikanske medier. Når de californiske vælgere den 2. november stemmer om ‘Forslag 23’, der lægger op til at skrotte Californiens ambitiøse klimapolitik fra 2006, er det således både et lokalt opgør i staten og et nationalt ‘proxy battle’, en strid pr. stedfortræder om den amerikanske klima- og energipolitik og om fremtiden for de fossile brændstoffer.

Principiel strid

Alle er på det rene med, at striden om klimaloven, kaldet AB 32, ikke bare er et lokalt anliggende.

»Jeg fik en opringning fra Wall Street Journal, som sagde, at hvis I kan stoppe AB 32 i Californien, så kan I redde nationen,« fortæller det republikanske medlem af Californiens lovgivende forsamling og en af kræfterne bag kampagnen, Dan Logue, i et videointerview på nettet. Samme Logue kalder de menneskeskabte klimaforandringer »et svindelnummer«.

På det modsatte hold skriver juristen Araceli Ruano, chef for Center for American Progress’ Californien-kontor:

»Et gammelt ord siger: ‘Som Californien går, således går nationen’. Det er en reference til det faktum, at Californien med den største befolkning og den største økonomi blandt amerikanske stater ofte sætter et eksempel for resten af nationen ved at vedtage politik, som senere overtages af den føderale regering. Men de californiske vælgeres beslutning til november kan faktisk afgøre skæbnen for den grønne energiøkonomi verden over, ikke blot her i landet.«

Præcis samme vurdering, om end med modsat konklusion, kommer fra James Harris, stifter af den stærkt konservative organisation Adam Smith Foundation med base i Missouri. Til magasinet The New Republic siger han:

»Når man ser, hvordan - ikke for at fornærme nogen - venstreorienterede politikere er ved at køre Californien i sænk, så er det et eksempel på, at skøre, radikale ideer ofte opstår i Californien og begynder at sprede sig derfra.«

Den slags har USA ikke råd til, og derfor har Adam Smith Foundation doneret et af de største kampagnebeløb - 498.000 dollar - til California Jobs Initiative, der står bag Forslag 23 om at droppe klimaloven.

Donationen har nu ført til et krav fra demokratiske politikere om en undersøgelse af baggrunden - Adam Smith Foundation havde i 2009 en ydmyg indtægt på 5.200 dollar, og det rejser mistanke om, at den halve mio. til klimalovs-modstanderne blot kanaliseres gennem den konservative organisation af stærkere økonomiske interesser, der ønsker anonymitet.

Cap&trade

En af de mere konkrete forhold, som udfaldet af den californiske folkeafstemning kan få indflydelse på, er det såkaldt vestlige cap&trade-initiativ, Western Climate Initiative (WCI), der er under opbygning af syv amerikanske stater og fire canadiske provinser med et fælles mål om mindst 15 pct. CO2-reduktion i 2020, målt i forhold til 2005-niveauet. WCI er kommet i fokus, efter at Barack Obamas drøm om et føderalt cap&trade-system er forlist i Senatet. Hvis det vestlige initiativ kommer på skinner, kan det måske på lidt længere sigt bane vej for, at USA alligevel får et nationalt CO2-kvotesystem.

Californien har ligesom fire af de andre kommende medlemmer vedtaget den statslige lovgivning, der gør deltagelse fra starten i 2012 mulig. Men hvis klimaloven annulleres med folkeafstemningen i november, så annulleres også Californiens deltagelse. Og så falder WCI formentlig fra hinanden.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at de canadiske deltagere og New Mexico vil fortsætte, hvis den største deltager, Californien, ikke går med,« siger Gregor Robinson, vicechef for Ontario Energy Association, brancheorganisation for provinsens energiindustri.

Af den grund ser både tilhængere og modstandere af cap&trade i USA det californiske opgør som helt afgørende.

Samtidig er kampen i Californien en blanding af ideologisk strid og strid om at beskytte konkrete økonomiske interesser.

I Forslag 23-kampagnen handler det således om, at klimabeskyttelsen skal underordnes jobskabelse og økonomisk vækst - ‘Jobs first’ - og om at værne personlig frihed mod statslig styring af økonomien og borgernes liv.

I virkeligheden handler det nok så meget om, hvilken slags job og hvilken slags økonomi, Californien skal leve af. Dvs. hvilke brancher og erhvervsinteresser der skal fremmes, og hvilke der skal fortrænges. Forenklet: grønne job og virksomheder versus job og selskaber baseret på fossil energi. Som formuleret i Business Week af Steven Maviglio, talsmand for Californians for Clean Energy and Jobs, en alliance af grønne virksomheder og ngo’er, der vil fastholde klimaloven:

»Dette kan blive ground zero for kampen om den grønne energis fremtid.«

 

The news content in this section is responsibility of the information agencies and does not necessarily reflect the position of the Government of Mexico on this or other related topics.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: