Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Mexico hopes that Lene E. is present

Denmark
Berlinsgke Tidende
14/08/2010
Mexico håber at Lene E. dukker op


Mexico har så store ambitioner for COP16 til december, at man vil invitere verdens udenrigsministre. Lene Espersen overvejer sin deltagelse.

Selv om international klimapolitik ikke opfattes som en vindersag på Christiansborg, bliver udenrigsminister Lene Espersen (K) formentlig nødt til at finde plads i kalenderen til at deltage i FNs klimakonference COP16 i Mexico i begyndelsen af december i år.

Værtslandet Mexico har nemlig valgt at lægge op til deltagelse af verdens udenrigsministre i mødet, der skal bringe forhandlingerne om en global klimaaftale tilbage på sporet efter den manglende succes ved klimatopmødet COP15 i København i december sidste år.

Danmark har formelt set fortsat formandskabet for forhandlinger frem til begyndelsen af COP16, der indledes 29. november i badebyen Cancun ved Den Mexicanske Havbugt. Denne post varetages af klima- og energiminister Lykke Friis, som er sikker deltager i Cancun.

Men Mexicos chefforhandler på klimaområdet, ambassadør Luis Alfonso de Alba, venter også at se den danske udenrigsminister.

»Vi venter at se dem begge i Mexico,« siger Luis Alfonso de Alba til Berlingske Tidende.

Ingen forkromet aftale

Udenrigsminister Lene Espersen siger i en kommentar, at COP16 i Cancun bliver »et betydningsfuldt møde, der kan bringe målet om en ny klimaaftale tættere på«.

»Der skal ikke herske tvivl om, at jeg prioriterer klima-problematikken højt. Hvis vi i regeringen - når vi har modtaget en invitation - vurderer, at min deltagelse vil være nyttig, så deltager jeg selvfølgelig,« siger Lene Espersen.

Luis Alfonso de Alba gør det i øvrigt klart, at verden næppe får den ene forkromede klimaftale, som verden ifølge ham havde urealistiske forventninger om at kunne indgå ved klimatopmødet COP15 i København i december sidste år.

»Forventningerne voksede sig for store og kunne ikke indfries,« siger Alfonso de Alba og tilføjer, at »det nye regime er meget andet end et enkeltstående juridisk bindende instrument«.

Alfonso de Alba forudser, at verdens kamp mod den globale opvarmning fremover vil kunne blive reguleret via en forlængelse af Kyoto-protokollen og af måske to ekstra aftaler for henholdsvis USA og de store u-lande som Kina og Indien.

»Hvis man kun har juridisk bindende aftaler, så begrænser man mange regeringers manøvrerum,« siger den mexicanske topdiplomat.

 

The news content in this section is responsibility of the information agencies and does not necessarily reflect the position of the Government of Mexico on this or other related topics.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: