Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Mexican-Danish collaboration on climate and energy

Denmark
Maskinmestrenes Forening
30/07/2010
Dansk-mexicansk parløbe i klima og energi”

Danmark har indledt et tæt samarbejde med Mexico om energipolitik – lige fra olievinding over biobrændstoffer til energieffektivitet. Aftalen blev underskrevet i forbindelse med klima- og energiminister Lykke Friis’ rejse til Mexico.

- Danmark og Mexico har i forvejen indledt et tæt parløb om den internationale klimapolitik. Danmark er formand for FN’s klimaforhandlinger, indtil vi i november afleverer depechen til mexicanerne. Da energipolitikken er klimapolitikkens værktøjskasse, er det naturligvis oplagt, at vi nu går skridtet videre og indleder et helt konkret samarbejde om ikke mindst energieffektivisering, siger klima- og energiminister, Lykke Friis.

Mexico er verdens syvende største olieproducent og en af de helt store spillere på det internationale energimarked. Aftalen mellem Mexico og Danmark indeholder fire konkrete punkter, hvor de to lande nu vil indgå et nærmere samarbejde:


• Elektricitet og vedvarende energi

• Energieffektivitet
• Olie og gas

• Biobrændstoffer

Aftalen – som bl.a. forpligter landene til at øge vidensudvekslingen og afholde en række konferencer med fokus på energisamarbejde - blev fra mexicansk side underskrevet af energiminister, Georgina Kessel, og fra dansk side af klima- og energiminister, Lykke Friis.

- På det netop afholdte energitopmøde i Washington blev energieffektivitet udråbt som klimapolitikkens sovende kæmpe. Danske virksomheder ligger internationalt i front, og derfor er Danmark en særlig interessant samarbejdspartner for Mexico, der endnu ikke har høstet de lavthængende frugter - til gavn for både bundlinie og klima, udtaler Lykke Friis.
I forbindelse med besøget i Mexico drøftede Lykke Friis også perspektiverne for FN’s klimaforhandlinger med Mexicos miljøminister Juan Rafael Elvira Quesada frem mod COP 16 i Cancun.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: