Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Right now the climate crisis produces victims: why no action?

Nu giver klimakrisen 'lig på bordet' - hvorfor handler vi ikke?

Denmark
22/08/2010
By Jørgen Steen Nielsen

Er det politisk-økonomiske strukturer, der spærrer? Er det moderne, frisatte menneske for angst til at se virkeligheden i øjnene? Eller er vores hjerne bare ikke udfordringen voksen

Man har hørt det i korridorerne ved de internationale klimaforhandlinger. Det er kommet som suk fra ngo’er, illusionsløse udsagn fra ledende embedsmænd, skuldertrækkende konstateringer fra fagfolk, bekendte, folk i bussen:

‘Der skal åbenbart katastrofer til.’ Eller: ‘Der sker ikke noget, før Florida står under vand.’ Eller: ‘Der må lig på bordet, før klimatruslen tages alvorligt og fører til handling.’

I disse uger ser vi dagligt på tv, hvordan mennesker kæmper for livet. Og registrerer, at tusinder mister det. I Pakistan, hvor oversvømmelserne har ramt flere mennesker end 2004-tsunamien i Det Indiske Ocean, 2005-jordskælvet i Kashmir og 2010-jordskælvet i Haiti

tilsammen. I Rusland, hvor denne sommers ekstreme hedebølge og røgen fra skovbrandene alene i Moskva har kostet 7.000 menneskeliv plus mindst lige så mange andetsteds i Rusland. I Kina og i det nordlige Indien. Ifølge nødhjælpsorganisationer er det kun et spørgsmål om tid, før vi får grimme historier fra Vestafrika, hvor kombinationen af tørke og oversvømmelser har skabt en alarmerende fødevarekrise, der nu truer millioner.

Der er masser af ‘lig på bordet’, og det har der været siden 2003, da mindst 40.000 mennesker omkom i Europa under kontinentets hidtil værste hedebølge. Man kan aldrig bevise, at de enkelte ekstreme vejrfænomener er udløst af den menneskeskabte globale opvarmning, men billedet passer kun alt for godt med klimaforskernes modeller. Som ledende medlem af FN’s klimapanel, professor Stefan Rahmstorf, Potsdam Universitet, forleden skrev i The Guardian:

»Denne ophobning af rekordsættende begivenheder kunne blot være et udslag af sort uheld. Men det er ekstremt usandsynligt. Det er meget mere sandsynligt, at det er resultatet af det stadig varmere klima - en konsekvens af at dette årti globalt har været det varmeste i tusind år.«

»Uden nogen handling vil planeten kunne være på vej til en opvarmning på fem-syv grader ved århundredets afslutning - og mere derefter. At fortsætte ad den vej med åbne øjne vil være vanvid,« konkluderer Rahmstorf.

Alligevel er det nærmest det, der sker. I USA, hvor man er blevet advaret om sårbarheden ved afhængigheden af fossil energi via Katrina-katastrofen i 2005 og Deepwater Horizon-katastrofen denne sommer, har Senatet valgt intet at gøre. I Europa, hvor vi har haft hedebølger, brande og oversvømmelser, vil EU-lederne ikke skærpe klima-ambitionerne i tråd med udfordringen. På den globale scene er viljen til at indgå en ny klima-aftale helt i bund. Og i det daglige liv drager de færreste mærkbare konsekvenser af indsigten om klimakrisens følgevirkninger. Der er allerede alt for mange ‘lig på bordet’, men stadig helt utilstrækkelig handling.

Hvorfor er det sådan? Hvad betinger, at det er så vanskeligt at tage denne, vor tids alvorligste trussel, tilstrækkelig seriøst i form af handling? Kan vi mon ved at forstå os selv lidt bedre, også blive bedre til at handle i overensstemmelse med det, vi godt ved?

Hvorfor gør vi ikke noget

»Man vover knap at begynde at tænke over det, så komplekst det er,« siger idehistorikeren Ole Morsing, Institut for Filosofi og Idehistorie, Århus Universitet.

»At gøre det til et spørgsmål om lig på bordet, er at reducere diskussionen - det fører til forkert fokus og forkerte svar. Der er andre grunde til, at vi ikke gør det fornuftige,« siger Ole Morsing.

Nogle hæfter sig ved økonomiske faktorer. Som når stater, virksomheder eller privatpersoner ikke vælger klimavenlige løsninger, fordi det kræver investeringer nu og først giver udbytte senere. Eller som når økonomiske særinteresser - f.eks. olie- og kulindustrien - engagerer sig i meningspåvirkning imod klimahandling, fordi de som solnedgangsindustrier trues økonomisk af de nye, grønne teknologier.

Andre betoner politiske faktorer. Som når USA ikke vil forpligte sig internationalt, før Kina gør det, fordi man mener, det svækker USA’s magtposition. Eller som når nationale politikere viger tilbage for klimaindgreb, fordi de frygter stemmetab.

Der er også strukturelle barrierer. Som at det f.eks. stadig er for bureaukratisk, teknisk og finansielt kompliceret at klimarenovere sit hus. Eller for indviklet at få oplyst, hvilke varer, der er klimarigtige. Eller for dyrt at rejse med tog frem for fly.

Men mange af de fagfolk, der beskæftiger sig med grundene til manglende klimahandling, fokuserer på de psykologiske mekanismer, der er på spil. En af dem er Daniel Gilbert, socialpsykolog ved Harvard University.

»Det faktum, at vi træffer beslutninger, skønt vi er i stand til at forudsige deres katastrofale konsekvenser, er det største uløste mysterium om den menneskelige adfærd,« siger Gilbert i en af sine forelæsninger.

Den dumme hjerne

Vi sparer fornuftigt op til vor alderdom, vi tager os sammen og spiser sundt for at undgå kræft, vi renser vore tænder med tandtråd, så de holder længe, så hvorfor i alverden har vi så svært ved at skifte elpærer og gøre andre ting, som er langsigtet fornuftige i forhold til klimaet, spørger Gilbert.

»Svaret er, at den globale opvarmning ikke ligner nogen anden trussel. Det er en trussel, vores hjerne er enestående uegnet til at gøre noget som helst ved,« mener han og forklarer det ved fire forhold:

• Klimaforandringer er ikke en akut trussel.

»Hjernen er en vidunderligt konstrueret ‘se-at-komme-væk’-maskine, der konstant scanner omgivelserne for ting, det gælder om at holde sig på afstand af,« siger Daniel Gilbert. Mennesket kan reagere på millisekunder, hvis en sabeltiger angriber, eller en bold har retning mod ansigtet. Den egenskab er millioner af år gammel, hvorimod evnen til at reagere på trusler, der lurer i fremtiden, er nyere og ikke så veludviklet. At Grønlands indlandsis passerer et

tipping pointom nogle årtier, får ikke alarmerne til at blinke særlig klart.

• Klimaforandringerne sker gradvist.

»Eftersom vi knap registrerer ændringer, der forløber langsomt, accepterer vi gradvise forandringer, som vi ville afvise, hvis de skete brat.« Los Angeles’ trafiktæthed er øget dramatisk de seneste årtier, og borgerne har tolereret det - var det sket på én dag, ville de have lynchet politikerne, mener Gilbert.

• Klimaforandringerne mangler et menneskeligt ansigt.

»Den globale opvarmning mangler et overskæg. Jeg mener det,« siger socialpsykologen. Af hensyn til vor egen overlevelse gennem tiderne har vi udviklet en hjerne, der er besat af at registrere andre mennesker og deres intentioner og handlinger. Derfor reagerer amerikanere nærmest hysterisk på terrortrusler i form af breve med miltbrand-bakterier, men trækker på skuldrene af en influenza, der dræber uendeligt mange flere.

»Hvis den globale opvarmning var blevet os påtvunget af en brutal diktator eller et ondt imperium, ville kampen mod opvarmningen være denne nations topprioritet.«

• Klimaforandringerne krænker ikke vor moralske følsomhed.

»Alle menneskelige samfund har moralske regler om mad og sex, men ingen har moralske regler om atmosfærekemi,« anfører Gilbert. Klimaforandringer er noget skidt, men vi føler ikke kvalme, væmmelse eller skam over dem. »Hvis klimaændringer var udløst af bøssesex eller en vane med at spise kattekillinger, ville millioner protestere i gaderne.«

Den amerikanske psykologs provokerende konklusion er altså, at vor hjerne er elendigt rustet til at håndtere udfordringer som den globale opvarmning. Ikke opmuntrende, hvis det er rigtigt.

Løgnen

Filosoffen Stephen Gardiner, University of Washington, er mindre deterministisk, men konkluderer, at fordi klimaproblemet er, som det er -fjernt i tid og rum og med afstand mellem årsag og virkning, mellem synder og offer - og fordi vi er, som vi er - optaget af det nære og af, hvad der er individuelt, snarere end kollektivt rationelt at gøre - så løber vi en stor risiko for »moralsk korruption«. Vi er modtagelige for selvbedrag og manipulationer, der bagatelliserer problemet og udskyder handling - hvad enten ansvarsforflygtigelsen sker ved at påkalde sagens videnskabelige usikkerhed eller f.eks. ved - som det danske finansministerium - at vælge høje kalkulationsrenter i sine samfundsøkonomiske beregninger, så nutiden vægtes på bekostning af fremtiden.

Gardiners konklusion er - med henvisning til romanen om fiskerbåden Andrea Gails forlis - at klimaudfordringen udgør »en perfekt storm«, dvs. »en usædvanlig konvergens af uafhængige, men hver især skadelige faktorer med sandsynlighed for at resultere i voldsomme, måske katastrofale, negative konsekvenser.«

Men fordi det ifølge Gardiner er en moralsk

risiko,vi er udsat for - ikke en uundgåelig konsekvens af neuro-anatomiske strukturer - så er det noget, vi kan arbejde med.

Samme afsæt har den australsk-britiske psykolog Dorothy Rowe, anerkendt ekspert i depression og angst og forfatter til en ny bog med titlen Why we lie.

Rowe noterer, at vi alle har en grundlæggende angst for, at vores livsfundament skal bryde sammen. For usikkerheden i tilværelsen. Det skyldes, at vi - ifølge både de gamle grækere og moderne neurobiologer - ikke kan se ‘virkeligheden’ direkte.

»Det eneste, vi nogensinde kommer til at kende, er de gæt eller fortolkninger, som vor bevidsthed skaber om det, der foregår,« skriver Dorothy Rowe.

»Det er skræmmende. Det betyder, at vi hver især lever alene, i vort eget univers af mening« - et forståelsesunivers, der er udsat i forhold til ydre begivenheder, som kan opløse den mening, vi har bygget op.

Derfor - for ikke at bryde sammen - har vi lært at lyve. For os selv, for hinanden og som samfund.

»Når det handler om hændelser på globalt niveau, skulle man måske tro, at det ville have topprioritet at finde frem til sandheden. Men det har det ikke. For os alle gælder, at der er noget vigtigere end at finde sandheden. Vi er for bange for at se kendsgerningerne i øjnene, for at gøre det indebærer faren for, at det meste af det, der understøtter vores selvforståelse, kan falde fra hinanden.«

Eksempel: Hvis sandheden om klimakrisen viser sig at være, at fortsat økonomisk vækst er umulig, så ramler det, der af mange opleves som den absolutte forudsætning for det moderne velfærdssamfund og den grad af tryghed, det giver.

Dorothy Rowes pointe er, at jo mere vi af ren og skær kortsigtet selvopholdelsesdrift lyver, desto længere kommer vi fra reel forståelse af, hvad der sker med verden, og dermed fra evnen til at agere hensigtsmæssigt i den.

»Konsekvenserne kan i sandhed blive forfærdelige,« siger psykologen.

Friheden

For idehistorikeren Ole Morsing er det nødvendigt at gå videre end til psykologien for at forstå vores adfærd i forhold til klimatruslen. Det handler også om gældende menneskesyn, samfundssyn og verdenssyn. Noget der er tilgængeligt for diskussion og forandring - for politik.

»Den tyske sociolog Ulrich Beck har sagt ‘Før i tiden hed det: Jeg er sulten. Nu hedder det: Jeg er bange’. Angsten er i den moderne verden eksploderet i kraft af, at vi er blevet overladt til os selv.«

Angsten er således et produkt af friheden, af frisættelsen af mennesket i forhold til natur og normer. Morsing taler om en privatisering af, hvad vi hver især kan lide og opfatter som naturligt, godt og rimeligt. Og denne privatisering er farlig, siger han.

»Det er fuldstændig afgørende, hvordan opfattelsen af, hvad der er naturligt, får lov at udvikle sig. I dag er vi frie og liberale med et dominerende syn på verden, der hedder ‘vi er os selv nok’. Det kan derfor sagtens være, at det bliver naturligt, at titusinder dør på grund af økologiske kriser, nøjagtig som det i dag er naturligt, at der dør tusinder i trafikken.«

Nogle mister således i meget bogstavelig forstand friheden i kølvandet på klimaforandringerne. »Den begrænsning af vor frihed, som bliver håndgribelig med den globale opvarmning, er det paradoksale resultat af selve den eksponentielle vækst i vor frihed og magt,« siger filosoffen Slavoj Zizek.

Frisættelsen har ikke kun ophævet undertrykkelse, men også gjort os utrygge, og fordi vi er utrygge, møder vi udefra kommende krav om indgreb, forandring og normer - ‘du må ikke svine med CO2’ - med modstand eller fornægtelse.

»Jeg ser på en gang friheden som vort samfunds største helt og største skurk,« siger Morsing.

Det sydøstlige Australien var i januar og februar 2009 hærget af mange voldsomme brande. Forud var gået en historisk hård tørkeperiode. Foto: Andrew Brownbill/Scanpix

FAKTA: LIG PÅ BORDET

Det seneste årti har bragt adskillig eksempler på katastrofer, der stemmer overens med klimamodellernes forudsigelser om flere ekstreme vejrfænomener, eller på anden vis afspejler prisen for afhængighed af fossile brændsler

Oversvømmelsee i Pakistan

Juli-aug. 2010: Pakistan hjemsøges af de værste oversvømmelser i 80 år efter ekstrem monsunregn. Mindst 1.600 mennesker dør, over fire mio. mister deres hjem, op mod 20 mio. er påvirkede. Landbrugsarealer svarende til 1,5 gange Danmark ødelægges af vandmasserne

Hedebølge i Rusland

Juli-aug. 2010: Rusland oplever værste hedebølge i 1000 år, ledsaget af mere end 500 ukontrollable brande. Overdødeligheden på grund af varmen og den forurenede luft vurderes til mindst 15.000 mennesker

Oversvømmelser i Kina

Aug. 2010: De værste oversvømmelser i 10 år rammer det nordvestlige Kina og udløser voldsomme jordskred. Over 1.200 mennesker meldes dræbt, 120.000 evakueres. Kraftig regn og oversvømmelser andre steder i Kina fører til evakuering af i alt 1,3 mio. mennesker

Gletsjer i Grønland knækker

Aug. 2010: Den enorme Petermann-gletsjer i Nordvestgrønland knækker og smider en iskolos på 275 kvadratkilometer i havet. Det sker i en sommer med de højeste temperaturer og den kraftigste afsmeltning af is hidtil registreret på Grønland. Den arktiske havis når det mindste volumen for årstiden i målingernes historie

Oversvømmelser i Centraleuropa

Aug. 2010: Voldsom regn fører til store oversvømmelser i Tyskland, Tjekkiet og Polen, hvor bl.a. floden Neisse stiger til syv meter over normal højde. Mindst 15 dræbt, tusinder evakueret. I Danmark falder på ét døgn 100 millimeter regn – halvanden gang den normale regnmængde for en hel måned.

Syndflod i Indien

Aug. 2010: Pludselig, voldsom monsunregn i den bjergrige, tørre Ladakh-region i det nordlige Indien skaber syndflod, der skyller huse, veje og broer væk. Op mod 200 mister livet, 500 savnes.

Olieudslip i Den Mexicanske Golf

Apr.-aug. 2010: Havari på BP-platformen Deepwater Horizon lækker 4,9 mio. tønder olie ud i Den Mexicanske Golf, historiens største utilsigtede olieudslip til havmiljøet. Langtidsvirkningerne er ukendte, men BP står over for erstatningskrav til bl.a. fiskeindustri og turistbranche på tocifret milliardbeløb i dollar.

Hedebølge i Australien

Jan-feb. 2009: Det sydøstlige Australien rammes af hedebølge med de højeste temperaturer nogensinde registreret. Voldsomme brande hærger, 3.000 bygninger brænder, 173 mister livet. Forud er gået en historisk hård tørkeperiode startende i 2003 og med alvorlig vandmangel og fald i landbrugsproduktionen som resultat

Oversvømmelser i Asien

2007 og 2008: Det sydøstlige Asien rammes af den voldsomste monsunregn i årtier. Oversvømmelser driver mange millioner fra hus og hjem og koster begge år over 1.000 mennesker livet i Indien – i 2007 også 1.100 ofre i Bangladesh

Hedebølge og tørke i Grækenland

2007: I Grækenland fører tre hedebølger i træk med over 40 grader til ekstrem tørke, der udløser 3.000 brande. 2.700 kvadratkilometer skov og landbrugsjord ødelægges, 2.000 bygninger brænder, 84 mennesker omkommer

Orkan i Louisiana

2005: Orkan Katrina rammer staten Louisiana og udløser den mest bekostelige naturkatastrofe i USA’s historie. Godt 1.800 mennesker dør, de materielle ødelæggelser løber op i 81 mia. dollar. Også Florida, Mississippi samt Cuba rammes

Varm sommer i Europa

2003: En af de varmeste somre nogensinde hærger Europa med centrum i Frankrig, hvor temperaturen passerer 40 grader. 40.000 varmerelaterede dødsfald rapporteres, skovbrande hærger, hvedehøsten rammes hårdt i flere lande

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: