Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Police: A black bloc wanted to attack Copenhagen

Politi: Sort blok ville angribe København

Denmark
Politiken
23/08/2010
Frank Hvilsom

Den urolige sorte blok i kæmpedemonstrationen under COP15-mødet i december sidste år angreb først Børsen, derpå Udenrigsministeriet og forskellige grupper af politibetjente.

Derfor var det berettiget, da Københavns Politi skred til masseanholdelsen 12. december, og frihedsberøvede næsten 1.000 mennesker i en knibetangsmanøvre på Amagerbrogade i København.

Det sagde Kammeradvokaten, da han under sin procedure i byretten i København afviste anklagerne fra 250 af de frihedsberøvede, som har sagsøgt politiet for misbrug af politiloven.

»Københavns Politi vurderede, at sort blok ville fortsætte uroen og udgøre en betydelig fare for den offentlige orden«, sagde kammeradvokaten, Mikkel Holm Nielsen.

Massiv kritik af masseanmholdelsen

I byretten anklager 250 af demonstrationsdeltagere politiet for ikke at have været på lovlig grund, da de gennemførte det, som siden er blevet kendt som danmarkshistorien største masseanholdelse under demonstrationen ved FN's klimatopmøde i København.

De frihedsberøvede måtte frysende tilbringe flere timer på Amagerbrogades kolde asfalt, da politiet ville have fat i den såkaldte sorte blok, som befandt sig inde i demonstrationen.

Demonstrationen havde massiv mediebevågenhed, da godt 100.000 deltagere samlede sig på Christiansborg Slotsplads og bevægede sig ud mod klima-topmødet i Bella Center.

Masseanholdelsen er siden blevet kritiseret af blandt andre Amnesty og klagerne kommer fra Danmark, Sverige, England og Frankrig.

Frygtede at aktivister ville angribe bygninger

Men klagerne er uberettigede, sagde Kammeradvokaten i sin procedure.

Han gennemgik, hvordan PET havde udstyret Københavns Politi med et trusselsbillede, ifølge hvilket organisationen Never Trust a Cop ville brænde byen ned og angribe »kapitalistiske« bygninger.

»Samtidig havde Københavns Politi studeret sort-blok fænomenet ved andre topmøder rundt omkring i verden og set hvordan, de kunne udvikle uro og konfrontationer«, forklarede Mikkel Holm Nielsen.

De angreb Børsen

Kammeradvokaten fortalte, hvordan overvågningen fra en helikopter afslørede, at en større sort blok var ved at samle sig i menneskemængden.

Derefter angreb blokken Børsen med brosten. En gruppe politibetjente blev bombarderet med sten og chrysantemumbomber.

Herefter gik det ud over udenrigsministeriet og endnu en deling betjente.

Anholdelser var lovlige

Københavns Politi vurderede, at den sorte blok ville fortsætte uroen.

Ifølge politiloven kan politiet skønne, at det er nødvendigt, at benytte administrative frihedsberøvelser. Det er retssagens centrale spørgsmål, hvor meget der skal til, før politiet bruger frihedsberøvelsen.

Hvis myndighederne ikke skred til frihedsberøvelse, ville der være betydelig fare for den offentlige orden, bygninger og andre demonstrationsdeltager, sagde Kammeradvokaten.

Derfor skete masseanholdelsen inden for politilovens rammer, som forpligter politiet til at hindre forstyrrelse af den offentlige orden, argumenterede han.

Det er en skræmmende udvikling

De 250 frihedsberøvede anklager på deres side politiet for at have misbrugt loven.

En af sagsøgerne, den herboende svensker Oskar Larsson, sad blandt tilhørende til retsmødet og lyttede til kammeradvokatens procedure.
Oskar Larsson tilhørte, siger han til politiken.dk, den fredelige del af demonstrationen, men han modtog ikke nogen advarsel fra politiet om, at han ville blive anholdt.

»Det kom som lyn fra en klar himmel«, siger han.

»Jeg er uenig i politiets skøn. Jeg synes, det er en skræmmende udvikling, hvis politiet får medhold i, at man har en politipraksis, der rummer mulighed for politiet til at masseanholde på den her måde. Hvis man gerne vil have et demokrati, skal folk kunne gå på gaden og udtrykke deres holdninger«, siger han.

Retssagen fortsætter i næste uge med sagsøgernes procedure.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: