Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Frozen water in the blood

Iskoldt vand i blodet

Denmark
Information
25/08/2010
Jørgen Steen Nielsen

Her er et godt spørgsmål: Kan moderne, industrialiserede samfund, som gennem deres nyere historie har begået skæbnesvangre fejltagelser og på den konto bragt det lokale og globale miljø i fare, tillade sig at belære andre om, hvad der er ansvarlig adfærd? Betyder vore dyrekøbte erfaringer, at danske politikere, miljøaktivister og fagfolk kan tale med vægt i debatten om Grønlands mulige olie- og naturgasrigdomme eller betyder det tværtimod, at vi bør være de sidste til at løfte pegefingre og være kloge på andres vegne?

Her er et tredje godt spørgsmål: Skal Grønland følge den økonomiske udviklingsvej og søge de velfærdsgevinster baseret på olie-gasproduktion, som vi andre har foretrukket og navigeret efter så længe, eller skal og kan Grønland gå en anden vej i erkendelse af, at en olieøkonomi foruden at give penge og job indebærer store risici herunder fortsatte klimaforandringer med på sigt uoverskuelige forandringer af grønlændernes eget land og livsvilkår?

Svaret på det tredje spørgsmål tilkommer det åbenlyst Grønland selv at finde. Og netop i anerkendelse af dét bør svaret på det første spørgsmål være, at det er både legitimt, nyttigt og nødvendigt at dele ud af viden og dyrekøbte erfaringer til grønlænderne, når det f.eks. gælder diskussionen om olien. Dette er vel at mærke og desværre ikke det samme som, at det også i Grønland opleves som legitimt, når stemmer fra industrisamfundet blander sig. Adkomsten til at blive lyttet til kan danske stemmer have fortabt qua Danmarks rolle som storsamfund og kolonimagt ligesom miljøorganisationen Greenpeace kan have fortabt den qua rollen som grøn aktionsgruppe med unuancerede synspunkter på grønlandsk sælfangst tilbage i 1970erne.

Der er gode grunde til skepsis over for den grønlandske ambition om at blive olie- og gasproducent via de formodede forekomster i havbunden rundt om Grønland. Belært af denne sommers erfaringer fra Deepwater Horizon-katastrofen i Den Mexicanske Golf ved vi, at ulykker med enorme olieudslip til havmiljøet sker, trods alverdens forsikringer i ord og gerning fra olieselskaber og myndigheder om, at man har taget alle forholdsregler. Og fra Exxon Valdez-katastrofen i Alaska for 20 år siden ved vi, at konsekvenserne af udslip i det arktiske miljø kan blive voldsomme og meget langvarige, fordi olien nedbrydes så langsomt i det kolde nord. Sker der f.eks. et ukontrolleret blow out fra en platform i olieselskabet Cairns efterforskningsområde vest for Disko-øen på Grønlands vestkyst, kan det vise sig umuligt at gennemføre en såkaldt aflastningsboring, der lukker udslippet, inden den korte sommer overgår til vinter med isdække på havet. Konsekvensen kan være udstrømmende olie til havet i et år eller mere.

En anden risiko er isbjerges kol- lision med boreplatforme. Cairn- boringerne foregår i det, der kaldes isbjergsalleen, hvor mange isbjerge passerer. Forrige sommer registreredes i snit et isbjerg på 45-75 meters højde hver femte dag i Cairns efterforskningsblok plus mange flere mindre, og i denne sommer har grønlandske gletsjere måske i kraft af opvarmningen kastet isbjerge på mange kvadratkilometer af sig. Kraften i et stort isbjerg blev som bekendt illustreret, da det synkefri Titanic sank for nu snart 100 år siden.

Konsekvenserne af et alvorligt olieudslip berører Grønland direkte, herunder det rige dyreliv i havet, som den unge nation er afhængigt af. Mere indirekte og overordnet er den risiko for det globale klima, som øget olieudvinding og -afbrænding indebærer. Forskere fra FNs klimapanel har beregnet, at verden kun kan tillade sig at brænde en fjerdedel af de kendte fossile energireserver af, hvis der skal være en vis chance for at bremse den globale opvarmning før smertegrænsen på to grader. Tre fjerdedele af olien, kullene og naturgassen bør med andre ord forblive urørt i undergrunden. I den kontekst forekommer det hasarderet at kaste sig ud i nye store projekter med udvinding af fossile brændstoffer. Og især da projekter, der indebærer ekstraordinære risici, sådan som olieudvinding i Arktis og/eller på dybt vand.

Lige netop dét budskab klinger hult og har ikke legitimitet, hvis det kommer fra Danmark, hvor der ikke er mange røster i Folketinget eller andetsteds, som taler for at forbyde ny dansk olieudvinding i Nordsøen, endsige afvikle dagens. Danmark kan ikke rette troværdige klimamoralske appeller til Grønland, så længe vi selv søger mere olie og boltrer os i fossil energi. Af samme grund betoner i øvrigt Greenpeace, at deres kampagne mod Cairns olieprojekt er del af en global kampagne mod nye offshoreboringer.

Det grønlandske selvstyre er på klar kurs mod olie- og gasudvinding, hvis reserverne viser sig at være der. Men der foregår samtidig en diskussion i Grønland om selve den unge nations udviklingsmodel. Er olien forudsætningen for Grønlands økonomiske selvstændighed og borgernes velfærd, eller kan andre modeller tænkes?

Foreløbig er der ikke fundet andet end spor af gas i ikkekommercielle mængder i havbunden vest for Disko. Så der skulle være tid til, at man i Menneskenes Land slår isvand i blodet og tænker sig bedre om, end vi andre har gjort.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: