Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Greenland between environmental care and the desire for independence

Grønland mellem miljøhensyn og uafhængighedstrang

Denmark
Information
26/08/2010
Anna von Sperling

Debatten om olieboringer i Grønland åbenbarer konflikten mellem på den ene siden hensynet til klima og miljø, og på den anden side behovet for økonomisk udvikling og uafhængighed.

En ny forening har set dagens lys: Grønlændere imod Greenpeace. Målet var klart som det stod skrevet i et brev til miljøorganisationen:

Vend jeres skib, Esperanza. Vi ønsker jer ikke. Lad være med at bruge BP-ulykken til at spænde ben for vores udvikling«. Som stifteren af foreningen, Pilu Kasper Bech, udtrykker det:

»Jeres forsøg på at køre en fejlagtig kampagne mod olieefterforskningen er utilstedelig (…). Vi har lært, hvordan jeres kampagner ikke er baseret på sandhed, men på hurtige paroler og falske sandheder, hvis formål tilsyneladende er at skaffe j er presseomtale og økonomisk støtte fra de folk i narrer.«

Pilu Kasper Bech mener, at nok har Greenpeace undskyldt for anti-sælskindskampagnen i 1970’erne, men aldrig forsøgt at rette op på det fejlagtige billede.

Og ifølge antropolog Frank Sejersen, der forsker i den grønlandske miljø- og klimadebat ved Københvan Universitet, ses den nuværende kampagne mod olieboringer lidt i samme optik: At resten af verden vil fortælle Grønland, hvad der er rigtigt og forkert.

»Dengang sagde Greenpeace: Okay, I må godt jage et par sæler, men så skal I gøre det i kajak, i høj sø med en primitiv harpun. I dag oplever mange grønlændere, at der bliver sagt: I må godt få uafhængighed, men I skal gøre det, som vi synes. Og I har ikke ret til at udnytte jeres undergrund, som I selv mener er bedst – det kan jo nemt tolkes som blot en ny måde at spænde ben for Grønland. «

Store spørgsmål

I det hele taget er der meget store spørgsmål på spil i debatten om de olieboringer, der i går – ifølge det skotske olieselskab Cairns –resulterede i lovende fund, mener Frank Sejersen.

»Der åbenbarer sig et helt nyt politisk landskab, som de skal forholde sig til. Det her er ikke business as usual, og olie er ikke bare en ny ting i porteføljen ved siden af fisk,« understreger han. For det handler ikke bare om at få penge i kassen til en højere levestandard. Det er selve uafhængigheden, der er på spil.

»Folketinget har vedtaget en selvstyrelov, der har som grundlæggende betingelse, at grønlænderne kan få ligeså meget selvstyre, som de vil have. Men hvert nyt ansvarsområde, der hentes hjem fra Danmark, koster jo penge,« siger Frank Sejersen. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at opveje miljøhensyn kontra udviklingsperspektiver, men om hvor Grønland skal bevæge sig hen.

»Diskussionen om, hvad man egentlig vil som samfund, ligger ikke ved siden af eller i forlængelse af diskussionen om olieboringerne. Den ligger lige midt i den,« fastslår han.

Tidens miljøpolitik

Men skal miljøet så betale for den ambition? Nej, mener Finn Lynge, forfatter, tidligere Europa-parlamentariker og samfundsdebattør. Han har i en menneskealder været tæt på problematikken i sit hjemland, Grønland. Han ser heller ikke nogen vej udenom de helt store diskussioner:

»Vi står jo i en situation, hvor det er en absolut nødvendighed, at man blandt de politiske beslutningstagere, i medierne og ude i de små hjem besinder sig på en tidssvarende miljøpolitik. Og det haster,« siger Finn Lynge. Han ser store problemer, men samtidig et lyspunkt, når det kommer til debatten om de potentielt gigantiske miljøkonsekvenser af olieboringer i Diskobugten. »Den grønlandske offentlighed er på mange måder uvidende, men der er en række unge politikere og miljø-folk, der godt ved, hvad der er på spil. Det ved Kupik Kleists regering også udmærket, så der er noget at bygge på,« siger Finn Lynge og runder af: »Hans parti har jo altid peget fingre ad de store multinationale virksomheder, og nu er det dem, der åbner døren og siger: ’Tag for jer af retterne’. Det forpligter dem på at udforme en skrap miljø politik, og det vil de gøre.«

Kan selv

Et af de forhold, der overbeviser Finn Lynge om, at Kleist-regeringen faktisk mener det, er, at den har vedtaget at skabe et egentligt miljødepartement. Tidligere lå Råstofdirektoratet under Danmark, og da det blev trukket til Grønland, blev det sådan, at kontakter med virksomhederne og miljøgodkendelserne blev givet af samme kontor.

»Så ulven vogtede får. Derfor er det et kæmpe skridt fremad, at man nu får folk, der både har uddannelsen og udsynet til at tale miljøets interesser,« siger Frank

Sejrsen, der også fremhæver beslutningen som altafgørende. Desuden mener han, at der eksisterer nogle vrangforstillinger om Grønlands evne til at navigere internationalt. Det er ikke så sjældent, at man i den danske debat hører argumentet, at hvis Grønland ikke passer på, bliver landet tromlet over ende af store multinationale selskaber, eller får armen vredet om af USA. Underliggende er budskabet: Hold jer til Danmark og i hvert fald til Europa, ellers går det galt. Frank Sejersen kalder det »en typisk dansk patroniserende holdning«.

»Grønland har paradoksalt nok en enorm stor udenrigspolitisk erfaring: De måtte ikke drive udenrigspolitik, men de gjorde det og har investeret mange ressourcer i at uddanne gode folk, så man skal ikke tro, at de er på bar bund,« siger Frank Sejersen.

Hastværk

Det er måske ikke i forhandlingerne med de multinationale, at Grønland vil få problemer. Måske ligger der større udfordringer i at overbevise den hjemlige offentlighed om, at skal den økonomiske udvikling ske uden at skade miljøet, så tager det tid.

»Den grønlandske erhvervsstruktur har altid været præget af sæsoner. Var du fisker i år, kunne du overveje, om du næste sæson hellere skulle være tømrer. Den mulighed for omskiftelighed har skabt en utålmodig kultur,« forklarer Finn Lynge, der fortæller, at den klage, man for tiden hører mest i Grønland, er: ’Hvordan kan det tage så lang tid!’. ’Så bank da det hul i det fjeld og hiv den uran ud,’ tænker folk. Problemet er, at skal vi reelt sikre hensynet til miljøet, kommer det til at tage rigtig lang tid. Så kan man nemlig ikke bare stole på virksomhedernes egne undersøgelser, men må have egne folk til at undersøge dem en gang til,« siger Finn Lynge.

Udvikling og miljø

Olieboringerne er ikke første gang, man har været vidne til det grønlandske dilemma mellem miljø på den ene side og økonomisk udvikling. Diskussionen omkrig COP 15 i København i 2009 gjorde det dilemma lysende klart og placerede Grønland som en sten i skoene for de danske værter.

»Mens danskerne skulle balancere kravet om, at alle skulle deltage i CO2-reduktionen, men at de forskellige udviklingsniveauer betød, at ikke alle skulle bidrage lige meget, kunne alle jo se, at vi ikke engang kunne ordne det inden for rigsfællesskabet,« siger Frank Sejersen, der mener, at Grønlands interesser i, at en intensiv olieudvinding rykker ved vores forestillinger om det naturnære og sårbare oprindelige folk.

»Grønland talte under COP15 så stærkt for retten til økonomisk udvikling, at det også betød et sammenbrud i gruppen af oprindelige folk, der forsøgte at finde et fælles ståsted.«

Penge? Hvilke penge?

Finn Lynge kan godt forstå, hvis mange grønlændere er trætte af at få gode råd udefra – om det er fra Danmark, Greenpeace eller en helt tredje.

»Det er det grønlandske folk, der selv skal bestemme, hvilken vej man vil gå. I lyset af beslutningen om at styrke miljødagsordenen er jeg faktisk ikke så bekymret for den side af sagen. Og netop i interessekonflikten mellem industri og miljø har vi jo gode forbilleder i vores naboer både Skandinavien, Alaska og Canada«.

- Og så skal I vel til at tage de store diskussioner om, hvad pengene skal bruges til?

»Der kommer da ikke de store penge. De ryger da til udlandet. Vi får arbejdsplader og noget infrastruktur – nogle veje og et par lufthavne, skal vi nok få. Men hvis du siger til de her firmaer, at vi vil have 25 procent i skat, så holder de sig væk. Der er ingen grund til at være naiv.«

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: