Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Lomborg wants to use billions of dollars in climate

Lomborg vil bruge milliarder på klimaet

Denmark
Berlingske Tidende
31/08/2010
Elisabeth Arnsdorf Haslund

Bjørn Lomborg, der ellers er blevet kaldt verdens mest fremtrædende klimaskeptiker, anbefaler i en ny bog, at der skal investeres milliarder i klimaindsatsen.
Vi skal beskatte CO2-udledning og investere milliardgevinsten i forskning og udvikling, så vi får langt bedre teknologier til bl.a. at erstatte fossile brændstoffer.

Sådan lyder anbefalingen nu fra den kendte klimadebattør Bjørn Lomborg, der i en ny bog peger på, at der hvert år bør investeres en milliard dollars i klimaindsatsen.
- Gør vi det, kunne problemet med klimaændringer være løst ved udgangen af dette århundrede, skriver Lomborg i bogen "Smarte løsninger på klimaforandringer", der udkommer i næste måned.

Kyoto-måden fungerer ikke
Han er gået sammen med førende internationale økonomer – herunder tre nobelprisvindere – og har bedt dem undersøge, om der er en ”smartere måde at lave global opvarmningspolitik” end den nuværende, fortæller han til DRs P1 tirsdag morgen.

- Det handler ikke om at gøre noget, der lyder flot, men at lave noget, der fungerer. Indtil nu har det kørt på Kyoto-måden: Lad os love en masse nedskæringer. Men så gør vi det ikke alligevel, siger han og spår, at samme tendens vil gøre sig gældende ved det kommende topmøde i Cancun i Mexico.

- Det deprimerende er jo, at vi fortsætter ned af det nuværende spor med Al Gore og Connie Hedegaard. Ingen tror jo, at der vil komme noget ud af Cancun. Der bliver en masse flotte taler, men ligesom i København ender vi ikke med at lave aftaler, pointerer Bjørn Lomborg.

Hæv benzinpriserne med nogle øre
Han peger i stedet på, at der skal fastsættes en afgift på CO2-udledning – og de penge kan bruges på at udvikle alternative energiformer fra eksempelvis vind, bølger, sol og atomkraft.

- CO2 er en forurening, der gør noget skidt ude i fremtiden, så vi skal beskatte det på det niveau, som det gør skade. Benzinpriserne er allerede i dag steget med mange kroner, og folk kører stadig i biler, så hvis vi sætter benzin op med et par øre, vil det ikke gøre så meget. Og så kan vi bruge de penge til at investere, forklarer han i P1 og fortsætter:

- Det handler ikke om, at vi skal opføre en masse solceller nu, der ikke virker. Vi skal investere i forskning og udvikling, for hvis vi kan gøre solceller billigere end fossile brændstoffer, så vil inderne og kineserne også skifte til det. 

Problemerne tackles dårligt
Bjørn Lomborg afviser, at den kommende bog er en ”kovending” i forhold til hans tidligere positioner i klimadebatten.

- Jeg har hele tiden sagt, at klima er vigtigt, et stort problem og noget, vi skal tackle. Problemet har bare været, at vi har tacklet det på en rigtig, rigtig dårlig måde, understreger han.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: