Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Climate activists held

Klimaaktivister lod champagnepropperne springe

Denmark
Politiken
01/09/2010
Af Frank Hvilsom

Aktivister kan ikke dømmes på politiets spekulationer, siger forsvarer.

De godt 35 fremmødte klimaaktivister kunne ikke holde deres jubel og klapsalver tilbage, da retsformanden i byrettens sal nummer 16 i København oplæste dommen.

»De tiltalte frifindes«, sagde han.

Dermed havde byretten afgjort, at den 27-årige amerikanske studerende, Noah Weiss, og den 34-årige Natasha Verco fra Australien, ikke er skyldige i politiets anklager om, at de skulle have planlagt og anstiftet flere voldelige aktioner rundt omkring i København under klimatopmødet i december sidste år.

Det var en tilfreds forsvarer, Steen Frederiksen, som bagefter kunne pakke sine dokumenter sammen.

»Dommen slår fast, at man ikke kan dømme folk på politiets spekulationer om, hvad folk eventuelt kunne finde på at planlægge«, sagde han.

Jordbær og formodninger

På trappen uden for byrettens lokaler lod de lettede tilhører champagnepropperne springe. Der blev hældt op i små glas, mens jordbær og kindkys blev delt ud.

De to aktivister var indtil i dag anklaget for grov forstyrrelse af den offentlige orden, hærværk af betydelig omfang, samt vold med diverse kasteskyts mod polititjenestemænd i funktion.

Men ingen af de to frifundne er taget i at udføre de nævnte anklager. De blev nemlig anholdt og varetægtsfængslet under klimatopmødet. Og ingen af de aktioner, som klimaaktivisterne gennemførte, overtrådte straffeloven.

Tiltalen mod de to aktivister byggede alene på det, som Københavns Politi formodede, at klimaaktivisterne ville gøre.

Der var ingen molotovcocktail

Gennem hele sagen har politiet fremlagt flere eksempler på deres aflytninger af de to aktivisters telefoner og sms-beskeder, lige som politiet har beslaglagt notesbøger.

Men ingen af aflytningerne eller de opsnappede beskeder har handlet om konkrete, voldelige aktioner som eksempelvis indsamling af sten eller fabrikation af molotovcocktail.

Politiet har heller ikke kunnet bevise, at sådanne aktioner skulle finde sted.

Der var udelukkende tale om aftalte møder og udveksling af informationer.

Politiet kiggede i krystalkuglen

Undervejs har anklageren da også sagt, at på baggrund af de informationer, som politiet havde opsnappet, havde politiet »kigget i krystalkuglen« og beskrevet i anklageskriftet, hvad der ville være sket, hvis de formodede planer var ført ud i livet.

Men den går ikke, mener sagens anden forsvarer, Hanne Reumert.

»Man kan lære af den her sag, at fordi to aktivister har planer, så er det ikke i orden, at politiet gætter sig til, hvad det mon kan være for derefter at anholde dem og vælge frit på hylden over mulige tiltaler«, sagde hun til politiken.dk.

Dom giver håb

På byrettens trappe trippede Markos Weiss rundt. Lettere ør i hovedet.

Han er far til den ene af de frifundne, Noah Weiss, som læser til kemiingeniør på DTU i København.

Markos Weiss er amerikansk statsborger og har taget turen fra Seattle i USA til København for at følge afgørelsen på retssagen.

»Jeg er stolt af min søn«, sagde han.

Markos Weiss turde slet ikke tænke på, hvordan han ville have reageret, hvis sønnen var blevet dømt.

»Den her dom giver håb om, at Danmark vil lytte til, hvad de unger siger om vores klima, og at det er i orden i Danmark at tale frit og åbent«, siger han.

De dæmoniserede os

Noah Weiss og australieren Natacha Verco vil nu genoptage deres daglige liv, sagde de.

Den synligt lettede australske kvinde tog sig flere gange til maven og åndede dybt ind.

»Vi håber, at den her dom betyder, at de øvrige sager mod de andre klimaaktivister, som blev anholdt under klimatopmødet, bliver droppet«, sagde hun.

»Jeg håber, at dommen får politiet til at genoverveje den praksis, de benytter her i landet. Den mængde af tid og de ressourcer, politiet har anvendt på at jage, aflytte, intimidere og dæmonisere os, kunne være anvendt meget bedre på noget samfundsgavnligt«.

Det er ikke bevist

Dommen i byretten var ikke fulgt af nogen særlig begrundelse for frifindelsen.

Retsformanden sagde, at retten ikke havde fundet det bevist, at de to tiltalte var skyldige i det, som stod i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje en anke

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: