Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

'History drive' a green research is at risk of becoming history

Historisk løft' til grøn forskning risikerer at blive historie

Denmark
AF
05/09/2010
Jørgen Steen Nielsen

V og K vil slås for milliarden til energi- og klimaforskning, siger partiernes ordførere. Men kampen om globaliseringsmidlerne er hård, og oppositionen giver ikke meget for regeringspartiernes løfter

»Et historisk løft til energi- og klimaforskning«, sagde daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i november 2008, da regeringen indgik forlig med S, R og DF om fordeling af midlerne i den såkaldte Globaliseringspulje. Én milliard kroner til forskningen i energi og klima i 2010 lød resultatet af forhandlingerne.

Men nu ser den såkaldte klimamilliard ud til at være truet. På regeringens finanslovforslag står der på klima- og energiminister Lykke Friis’ budget for 2011 beskedne 53,3 mio.

kroner til det centrale Energi-teknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) mod 416 mio. kr. i år. Der mangler altså 365 mio. Dertil udløber flere bevillinger til energiforskning under det Strategiske Forsk-ningsråd, der hører hjemme hos Videnskabsministeriet, med årets udgang.

I 2010 uddeles godt 308 mio. kr. af de strategiske forskningsmidler til projekter om fremtidens energisystemer - for 2011 har man kun sikkerhed for 110 mio. kr. Altså en manko på ca. 200 mio. kr.

Sammenlagt mangles der næste år over halvdelen af den milliard kroner til energi- og klimaforskning, som har været til rådighed i år.

Puljen alt for lille

I næste måned ventes partierne bag Globaliseringsaf- talen indkaldt af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til forhandling om, hvordan puljens forskningsmidler for 2011 skal fordeles. Det bliver et drama, siger alle involverede, og forpostfægtningerne er i fuld gang. Problemet er, at der kun er 1,4 mia. kr. til fordeling fra Globaliseringspuljen, og energi- og klimaforskningen er langt fra det eneste område, der kalder på penge. Det Strategiske Forskningsråd har således brug for flere hundrede millioner ud over energiforskningsmankoen, hvis forskningsrådets 2010-niveau skal opretholdes. Tilsvarende står Det Frie Forskningsråd, der giver penge til forskeres egne projekter, til at miste godt 250 mio. kr., mens hidtidige midler fra Globaliseringspuljen på 124 mio. kr. til såkaldt ‘Udvikling af kompetence og teknologi’ hos Teknologisk Institut og en stribe lignende institutter også løber ud.

Oven i det hele kommer landets otte universiteter med et ønske om at få tildelt halvdelen af puljens reserver - dvs. 700 mio. - i forøgede basismidler. Det skal bl.a. finansiere flere studiepladser og opfyldelse af en målsætning fra den oprindelige globaliseringsaftale om at fordoble antallet af ph.d.-pladser.

Danfoss: Uforståeligt Alt lagt sammen er der efterspørgsel på mindst en halv milliard mere end de 1,4 mia., der er i globaliseringspuljen. Nogle bliver tabere, hvis ikke den samlede ramme kan udvides, og i energisektoren frygter man, at det rammer det, Connie Hedegaard kaldte »fremtidens vækstområder«.

»Det vil være en alvorlig kæp i hjulet for industrien, hvis der skal skæres i energiforskningen fra næste år. Vi har tværtimod talt for, at den øges fra én til fire mia.,« siger Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, der også er formand for branchefællesskabet Energiindustrien under Dansk Industri. »Energiforskningspro-grammet EUDP har i den grad været ramt af kortsigtet tænkning. Det er komplet uforståeligt, at regeringen ikke laver mangeårige forskningsforlig med oppositionen, så vi i erhvervslivet ved, hvilke forskningsmidler der er at gøre godt med. Stoppes bevillingerne efter f.eks. tre år, går en masse tabt, fordi man ikke når at se resultater,« påpeger Jørgen Mads Clausen. En rundringning til partierne bag Globaliseringspuljen viser, at regeringspartierne umiddelbart synes tættest på, at ville forsvare klimamilliarden til energi- og klimaforskning.

»Vi prioriterer fire områder inden for den strategiske forskning - energi, miljø, fødevarer og sundhed - og der er energi et af de væsentligste. Det står klokkeklart, og det er også det, vi går til forhandling med,« siger Venstres forskningsordfører Malou Aamund.

Hos de konservative er ordfører Jørgen S. Lundsgaard »helt på linje med den kurs, Connie Hedegaard lagde.«

»Det drejer sig i forhandlingerne om at få beskyttet energi, klima og miljø og sikre, at de initiativer, der allerede er i gang, kan fortsætte. Vi skal ikke igen tabe det hele på gulvet, som det skete, da Svend Auken gik af,« siger Lundsgaard.

SR: Basismidler vigtigst De Radikales ordfører Marianne Jelved vil ikke sige på forhånd, om man vil prioritere en fastholdelse af energiforskningsmidlerne. »Vi har som udgangspunkt to prioriteter: Flere basismidler til universiteterne og flere penge til uddannelsesforskning. Vi er imidlertid ikke færdige med vore overvejelser, og jeg kan ikke svare på problemstillingen omkring de 365 mio. kr., der mangler til energiforskningsprogrammet EUDP,« siger Jelved.

Hun finder det dybt utilfredsstillende, hvis forhandlingerne skal føres med regeringens spareplan som forudsætning - en plan der fra 2011 også rammer forskningsmidler på flere ministeriers budgetter.

Frustrationen deles af Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl (S): »Nu skal vi med Globaliseringspuljen sidde og lukke huller fra nedskæringer, som regeringen og Dansk Folkeparti foretager i resortministerierne. Det er dybt utilfredsstillende, for vi kan på ingen måde honorere de mange ønsker, der er til at øge den ene eller anden strategiske forskningspulje,« siger Brosbøl, der nævner flere basismidler til universiteterne som et afgørende socialdemokratisk krav

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: