Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Climate negotiations are stalled

March på stedet i klimaforhandlinger

Denmark
Information
07/09/2010
Jørgen Steen Nielsen

Gennembrud lader vente på sig i i- og u-landsarmlægning om klimabistand til fattige lande

”Ikke noget produktivt møde,« sagde Indiens miljøminister Jairam Ramesh. »Temmelig konstruktivt,« sagde USA’s klimaforhandler Todd Stern. »En succes,« sagde værten, den schweiziske miljøminister Moritz Leuenberger.

Sådan blev der signaleret vidt forskelligt efter et to- dages møde forleden i Geneve, hvor ministre og ledende klimaforhandlere fra 46 lande søgte at gøre fremskridt i forhandlingerne om finansiel hjælp til u-landenenes klimaindsats.

Penge på bordet fra i-landene ses som en afgørende forudsætning for at nå resultater på COP 16, det globale klimamøde i Cancun, Mexico, som finder sted i begyndelsen af december. Dels skal der allerede i år flyde penge til indfrielse af de rige landes løfte fra COP 15 i København om at donere 30 mia. dollar i perioden 2010-12 som ‘opstarts-hjælp’ til u-landene, dels skal der findes penge til langsigtet klimahjælp med et mål om at nå 100 mia. dollar årligt i 2020.

Mødet i Geneve viste, at de rige lande har givet løfter om godt og vel de 30 mia. dollar til den hurtige hjælp: 15 mia. fra Japan, 10 mia. fra EU og syv mia. fra USA.

Den amerikanske chefforhandler Todd Stern sagde i Geneve, at USA vil lægge »noget over én mia.« på bordet i år, mens man endnu ikke har fået Kongressens tilsagn om at levere resten op til de syv mia. i 2011-12.

For Danmark andrager løftet godt 200 mio. dollar (1,2 mia. kr.), hvoraf de 53 mio. dollar ventes doneret i år, resten i 2011-12. Landene kan fra nu af offentliggøre deres bidrag til opstarts-hjælpen på en ny hjemmeside, åbnet af den hollanske regering: faststartfinance.org.

Nye eller gamle?

Problemet er, at det er uklart, hvor mange af pengene, der som aftalt i København er ‘nye og additionelle’ midler, og hvor mange der blot er omposteringer inden for eksisterende bistandsbudgetter.

»Det er stadig ikke muligt at afgøre, om opstarts-pengene virkelig er nye og ikke genbrugte bistandsløfter, om pengene faktisk er blevet anvendt og gennem hvilke kanaler,« siger Romain Benicchio, politisk rådgiver for bistandsorganisationen Oxfam og observatør ved Geneve-mødet.

Nora Honkaniemi, repræsentant for ngo-netværket European Network on Debt and Development (Eurodad), siger, at den hollandske hjemmeside er en god begyndelse, »men den lever ikke op til minimumskravene om gennemsigtighed, som skal sikre, at pengene kan følges og bruges effektivt.«

Chefen for FN’s klimasekretariat, Christiana Figueres, undskyldte på mødet i-landes formodede genbrug af bistandsmidler:

»Det er forståeligt, hvis ikke alle 100 procent af de 10 mia. dollar for dette år er nye og aditionelle, fordi de budgetter allerede er lagt fast.«

Noget for noget

Mere sprængfarligt i klimaforhandlingerne er spørgsmålet om den langsigtede klimabistand: de 100 mia. dollar pr. år i 2020 og den nye Grønne Fond, der skal forvalte dem. USA meddelte meget håndfast i Geneve, at man kun vil gå videre med pengene, hvis u-landene - især lande som Kina og Indien - til gengæld forpligter sig til en skærpet klimaindsats og til at lade sig kigge i kortene.

»Det skal nødvendigvis være del af en pakke. Vi rykker ikke på Den Grønne Fond og de 100 mia. dollar, hvis de emner, der var centrale for balancen i Copenhagen Accord - herunder indgreb mod klimaforandringer og gennemsigtighed - ikke også rykker,« sagde Todd Stern i Geneve.

Dagen før mødet havde Kinas topforhandler under COP 15, Yu Qingtai, i en tale i Beijing gjort den kinesiske position ganske klar:

»Amerikanerne har ingen ret til at fortælle kineserne, at de kun må bruge 20 procent af den energi (amerikanerne bruger, red.). Vi ønsker ikke at forurene, som de har gjort, men vi har ret til at forfølge en bedre tilværelse.«

»USA, New Zealand, Australien, Japan, Spanien og Italien har ikke blot fejlet, når det gælder at skære ned på udledningerne - de har markant øget deres udledninger, og det virker ikke som om, de føler, de har gjort noget forkert (…) Vi kan ikke blindt acceptere, at beskyttelse af klimaet er menneskehedens fælles interesse - nationale interesser bør komme først,« sagde Yu Qingtai.

Markedet til hjælp

I Geneve talte en række i-lande for, at den langsigtede klimabistand, der skal administreres af Den Grønne Fond, ikke blot kan bestå af offentlige bistandsmidler, men i udstrakt grad også må baseres på private midler og private investeringer i u-landenes klimaindsats. Dertil taler nogle for, at også store vækst-økonomier som Kina og Indien skal bidrage til den langsigtede hjælp til fattigere og mere klimaudsatte lande. Det var et af de punkter i forhandlingerne, der fik bl.a. Indien til at sende advarselssignaler.

»Med det finansielle pres, som i-landene er under, forsøger de i hele spillet om finansiering at omdefinere deres forpligtelser,« sagde Jairam Ramesh, den indiske miljøminister, til avisen The Economic Times.

»Hvis der er nogen, der løber baglæns i forhold til København-aftalen, så er det amerikanerne og europæerne, fordi de prøver at omfortolke de 100 mia. dollar i 2020. De prøver at omdefinere de 100 mia. ved at sige, at ‘hvis vi kommer med 10 mia. og finder kilder til de resterende 90 mia. dollar, så har vi opfyldt vort mål på 100 mia. dollar’.«

Den indiske minister oplevede således mødet i Geneve som »en bevidst indsats fra i-landenes side på at underspille finansieringen og overspille markedets rolle i klimafinansieringen.«

Mødets vært, Schweiz’ miljøminister Moritz Leuenberger, kalder mødet »en succes, fordi nye ideer blev diskuteret og de deltagende ministre arbejdede sammen i en atmosfære af gensidig tillid.«

Ngo’erne har ikke helt samme vurdering af forløbet.

»Der ser ikke ud til at være mange konkrete fremskridt. Fronterne er stadig klare, og der kommer næppe til at ske meget i spørgsmålet om klimafinansiering i Cancun, måske bortset fra i spørgsmålet om Den Grønne Fonds opbygning. Det er meget ærgerligt, for penge på bordet kunne være nøglen til at få ting til at flytte sig,« siger Kirsten Auken, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Alverdens lande mødes i starten af oktober i Kina til en sidste forhandlingsrunde før COP 16.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: