Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Only politics can block, or a change to ensure "green economy"

Kun politik kan spærre for - eller sikre - omstilling til grøn økonomi

Denmark
Information
25/09/2010
Jørgen Steen Nielsen

Der skal træffes store, kontroversielle valg og vedtages langsigtede investeringsplaner, hvis visionen om et fossilfrit Danmark skal kunne realiseres inden 2050 - tiden for energipolitiske kludetæppeforlig er ovre

Når Klimakommissionen i morgen kl. 10 slutter sit arbejde ved på et pressemøde i DGI-byen at fremlægge resultatet af to og et halvt års beregninger, analyser og diskussioner, er det samtidig tidspunktet, hvor regeringen og klima- og energiminister Lykke Friis (V) må bryde den selvvalgte tavshed gennem måneder. For med Klimakommissionens rapport vil bolden være spillet tilbage til politikerne. Det vil stå klart - på eller mellem linjerne - at vanskelighederne ved at bringe Danmark ud af den fossile æra senest i 2050 er af politisk art, ikke teknisk eller økonomisk.

For allerede inden kommissionen barsler, er det grundigt og gentagne gange dokumenteret af teknikere og økonomer, at omstillingen er mulig. Ikke færre end 10 energiplaner, -scenarier eller -visioner har gennem de seneste år beskrevet, hvordan Danmark kan klare sig med vind, sol, biomasse og andre vedvarende energikilder i kombination med energi- effektivisering og et smartere distributionsnet for el, varme og biogas. Nogle af scenarierne når frihed for kul, olie og naturgas i 2050, andre så tidligt som i 2030.

Det seneste eksempel på en drejebog for omstillingen kom faktisk fredag, da DONG Energy og Vestas sammen offentliggjorde rapporten

Veje til en fossilfri energiforsyning, udarbejdet for de to store virksomheder af Ea Energianalyse. Rapporten ser reelt på el- og varmeforsyningen i hele den nord- europæiske region med Tyskland, Danmark, Norge, Sverige og Finland, og konklusionen for 2050 lyder sådan:

»At omstille hele regionen til CO2-neutral energiforsyning er en betydelig, men overkommelig opgave.«

Specielt for den danske elforsyning fastslår DONG-Vestas:

»Med et kraftigt udbygget transmissionsnet mellem områderne vil andelen af elektricitet fra vedvarende energi i Danmark nå 100 pct. allerede i 2035.«

God forretning

Fredag kom også nye beregninger fra organisationen Vedvarende Energi, der belyser samfundsøkonomien ved at stile efter fossilfrihed og 100 pct. vedvarende energi allerede om 20 år. Beregningerne viser, at der ved en fortsat lav rente og mærkbart stigende oliepriser kan blive tale om en samfundsøkonomisk gevinst på op til 30 mia. kr. årligt i et Danmark, der skynder sig og i 2030 kun bruger vedvarende energi.

»Selv med en høj rente og en lav stigning af energipriserne er der ingen økonomisk gevinst ved at fortsætte i det nuværende langsomme tempo,« tilføjer organisationen.

Med undtagelse af oliebranchens fællesrepræsentation, der i vore dage hedder Energi- og olieforum, er det

allecentrale aktører i den danske energisektor, der har produceret dokumentation for, at omstillingen er mulig.

Ligesom DONG kortlægger vejen til en elsektor med kun vedvarende energi i 2035, har Dansk Fjernvarme i sin aktuelle

Varmeplan Danmark 2010vist, at »CO2- udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO2-neutral allerede omkring 2030.«

Også det statsejede selskab, som forvalter el- og gasnettet i Danmark, Energinet.dk, har får nylig lavet sin egen scenarierapport, der viser, at Danmark kan være fri af fossil energi i 2050. Rapporten rummer både et fossilfrit scenarie med hovedvægt på vindkraft og ét med større vægt på biomasse. Dertil to scenarier, som også er CO2-neutrale, men ikke gør os helt fri af fossil energi - i stedet kompenseres via køb af CO2-kreditter i u-lande eller CO2-rensningsteknik - kaldet CCS - på kraftværkerne.

»Omkostningerne til energiforsyning (vil) stige med ca. 90 pct., hvis den nuværende forsyningsstruktur bibeholdes,« fordi kul, olie og gas bliver dyrere, vurderer rapporten.

»Til sammenligning stiger de samfundsøkonomiske omkostninger til energiforsyning i alle fire udviklingsspor med ca. 60 pct. i forhold til i dag.«

Altså igen: Det er en god forretning for Danmark at stille om til en grøn energi-økonomi.

Den politiske barriere

Tidligere har elselskabernes organisation Dansk Energi lavet sin vision for et CO2-neutralt Danmark i 2050, Ingeniørforeningen har lavet en grundig plan for Danmark med 100 pct. vedvarende energi, Teknologirådet har gjort det, Ea Energianalyse og RisøDTU har gjort det sammen, og de grønne organisationer Greenpeace, NOAH og Vedvarende Energi har lavet planer, der baner vej for at nå målet før 2050.

På den baggrund er det nærliggende at konkludere, at det eneste, der kan stille sig i vejen for den grønne visions realisering, er fraværet af rettidig omhu fra politisk side. Kun hvis politikerne undlader at vedtage den overordnede køreplan, kun hvis de undlader at træffe de centrale valg mellem forskellige teknologier, kun hvis de undlader at rydde lovmæssige, bureaukratiske og andre barrierer af vejen, kun hvis de forsømmer at give grønne incitamenter til virksomheder og borgere samt ressourcer til fortsatte forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter - kun hvis der svigtes på disse områder, kan det gå galt.

Det kan så også blive tilfældet. Der skal træffes kontroversielle valg, besværlige kompromisser skal indgås, og betydelige investeringer skal prioriteres. Oven i købet under stort tidspres. De investeringsmæssige og teknologiske beslutninger, der træffes nu, binder udviklingen i 30-40 år, på godt eller ondt.

De centrale udfordringer

Politikernes overordnede dilemma hedder: Plan eller marked? Centrale beslutninger eller decentrale?

Da Fogh-regeringen tiltrådte i 2001, gjorde man op med en lang tradition for at lave sammenhængende nationale energiplaner, i årene forud forvaltet af miljø- og energiminister Svend Auken (S).

»Vi er ikke planøkonomer, vi lader markedet bestemme,« lød mantraet, bramfrit formuleret i 2006 af daværende energiminister Flemming Hansen (K), og i stedet for energiplaner har VK- regeringens udspil over årene bestået i ‘strategier’ eller netop blot ‘udspil’.

Med ambitionen om at blive fossilfri og CO2-neutral på 40 år eller mindre er man nu i en situation, hvor kombinationen af tidspres og opgavens kompleksitet kalder på en højere grad af overordnet planlægning og beslutningskraft.

Den grønne tænketank Concito påviser f.eks. med modelberegninger i rapporten

Annual Climate Outlook 2010, at Danmark som konsekvens af den hidtil førte energi- og klimapolitik »er endog meget langt fra at nærme sig de nødvendige (CO2-)reduktioner« i 2050.

Central beslutningskraft, planlægning og afklaring efterlyses i stort set alle de energivisioner og -scenarier, der er lagt frem de seneste år. F.eks. på følgende fire områder:

Hvad skal gives hovedprioritet: vindkraft eller biomasse?

Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer forlangte for nylig stop for nye havvindmøller indtil 2025 og i stedet massiv satsning på biomasseproduktion som »den vigtigste brik i den vedvarende energiforsyning«. Omvendt har de grønne organisationer stærke bekymringer ved massiv brug af biomasse til energiproduktion, fordi det kan gå ud over fødevareproduktion og belaste naturen. Danmark oplever allerede - med Dansk Energis formulering - »en nærmest eksplosiv stigning i forbruget af biomasse i energisektoren.«

Samtidig er der delte meninger og modstridende interesser i spørgsmål om,

hvordanbiomasse-ressourcerne bedst udnyttes i energisektoren: I kraftvarmeværker, til biogas, som bioethanol til biler eller som fremtidigt flybrændstof?

Man kan ikke få det hele, og systemerne skal kunne spille sammen.

Hvor meget og hvordan skal fjernvarmen udbygges i forhold til andre opvarmningsformer?

I dag er der omkring 300.000 CO2-forurenende oliefyr i Danmark og endnu flere private naturgasfyr. Skal begge dele væk, kræver det politiske beslutninger og planlægning af, hvad de skal erstattes med: Obligatorisk fjernvarmeforsyning overalt i byområderne, leveret fra centrale anlæg med grøn energi? Eller frihed til at vælge individuelle løsninger som solfangere på hustagene og varmepumper i kælderen? Behovet for en national varmeplan er skrigende.

Hvordan skal kommunernes vidt forskellige klimaplaner samordnes?

67 kommuner er i dag ‘klimakommuner’ med officielle mål for CO2-reduktion. Men en ny undersøgelse i bladet Kommunen fortæller, at mange af de større kommuner hverken har tjek på økonomien eller effekten af tiltagene. Dertil er der store forskelle på, hvor meget og hvordan der satses. Kommunerne koordinerer ikke godt nok med hinanden, og deres energiteknologiske valg kolliderer jævnligt.

»Konkurrence er godt i mange sammenhænge, men ikke, hvis man får en masse duplikation i systemet, og vi spilder kræfter,« siger Klimakommissionens formand Katherine Richardson til bladet.

Hvordan drejes det nationale transportmønster og prioriteringen af de forskellige transportmåder i grøn retning?

Transportsektoren er smertensbarnet, hvis CO2-udledninger bliver ved at vokse ukontrollabelt, og hvor politisk handling er enten fraværende eller usammenhængende og selvmodsigende. Der forestår en formidabel opgave med at få nye elbiler introduceret i en takt, der passer med behovet for lagringskapacitet via bilbatterier for vindmøllernes stigende elproduktion. Og parallelt med det en ikke mindre udfordring med at ændre infrastruktur, transport- priser og -afgifter samt byplanlægning, så transportmønsteret ændres mod grønnere og kollektive transportformer og nedsat transportmængde.

Hvordan ser en langsigtet og prioriteret investeringsplan for den samlede omstillingsproces ud?

Omstillingen kræver et langt mere intelligent, optimeret og præcist koordineret energisystem, både med hensyn til produktion, distribution og forbrug af energien. Store potentialer for energieffektivisering skal realiseres, nye anlæg og teknologier skal på banen til tiden, og nye net skal på plads for at binde det hele sammen og garantere forsyningssikkerheden. Det kræver, at der over en lang årrække investeres de rigtige beløb i de rigtige tiltag på de rette tidspunkter. Det er slut med energipolitiske kludetæppe-forlig, slut med at tænke et par års finanslove og en enkelt valgperiode frem, hvis fejlinvesteringer skal undgås og finansieringen af den store omstilling lykkes.

Når Klimakommissionen i morgen har spillet ud, er det faglige beslutningsgrundlag efter planen på plads. Dermed går starten til den vanskelige politiske proces, der skal bane vejen for den største forandring af det danske samfund siden industrialiseringen. Lars Løkke Rasmussen har allerede erklæret, at det drejer sig om en grøn revolution. Sådan én kræver både karismatiske lederskikkelser og folkelig medleven. Løkke og Lykke for brug for hjælp fra revolutionære kammerater i mange lejre.

FAKTA: ENERGI- OG KLIMAPLANER

Teknologirådet kom i 2007 først med ’Det fremtidige danske energisystem’, der viser, hvordan man når halvvejs til målet: Halvering af det fossile energiforbrug og mere end halvering af CO2-udledningerne i 2025. Siden har rådet vist, hvordan det samlede EU kan nå lige så langt i 2030.

Ea energianalyse og RisøDTU analyserede i 2008 i rapporten ’Danish Greenhouse Gas Scenarios’, hvordan Danmark kan blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi via betydelige energibesparelser og stærk satsning på vindkraft og knap så meget biomasse.

Ingeniørforeningen, IDA, fremlagde i 2009 ’Klimaplan 2050’ med 100 pct. vedvarende energi og 90 pct. reduktion af de danske drivhusgas-udledninger. Allerede fra 2015 kan omstillingen ifølge planen give samfundsøkonomiske besparelser på op mod 13 mia. kr. årligt.

Greenpeace og ECO Consult har i flere rapporter, senest i ’Danmark på nedtrapning’ fra juli, analyseret det tekniske energisystem og de investeringer, der i 2030 kan reducere de danske CO2-udledninger med tre fjerdedele på vejen mod en helt fossilfri energiforsyning.

Dansk Energi fremlagde i 2009 visionen ’Power to the people’, der beskriver vejen til et CO2-neutralt Danmark i 2050 med hovedvægt på øget elanvendelse, baseret på vindkraft og biomasse. Samspil mellem vindkraftstrøm og elbiler spiller en central rolle.

NOAH’s ’Energihandlingsplan 2050’ sætter en frist i år 2030 for omlægning til en energiforsyning uden kul, olie og gas og 2050 som året, hvor også drivhusgas-udledningerne fra andre sektorer er neutraliseret.

Organisationen Vedvarende Energi når i sin plan ’Vi har energien’ fra 2009 frem til 100 pct. vedvarende energi fra udelukkende hjemlige kilder allerede i 2030. Nye beregninger viser ifølge organisationen, at den hurtige omstilling er samfundsøkonomisk fordelagtig, hvis energipriserne stiger, og/eller renten forbliver lav.

Dansk Fjernvarme offentliggjorde for nylig ’Varmeplan Danmark 2010’, hvor CO2-udslippet fra varmesektoren er halveret i 2020, og sektoren er stort set CO2-neutral omkring 2030. Affald, biomasse, solvarme og varmepumper er de vigtigste kilder til fjernvarmesystemet.

Det statslige Energinet.dk viser i sin nye rapport ’Fremtidens Energisystem’ fire veje til at gøre energisektoren enten CO2-neutral eller helt fri for fossile brændsler i 2050. Både et udviklingsspor med vind i centrum og ét med biomasse som rygrad kan gøre Danmark fri for kul, olie og gas i 2050.

DONG Energy og Vestas offentliggjorde i sidste uge ’Veje til en fossilfri energiforsyning’, der viser, hvordan hele Nordeuropa i 2050 kan nå et CO2-neutralt el- og varme-system i 2050. I Danmark kan elsektoren være baseret på 100 pct. vedvarende energiallerede i 2035.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: