Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Denmark fight for ambitious objectives in the EU

Danmark vil slås for ambitiøse mål i EU

Denmark
Politiken
27/09/2010
Af Michael Rothenberg y Ellen Ø. Andersen

Danmark er nødt til at investere i grøn teknologi, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Når klima- og energiminister Lykke Friis (V) er ude blandt danskerne, kan hun med det samme høre, at de kender alle advarslerne om klimakrisen til hudløshed.

»Men når jeg begynder at advare om energikrisen, er der straks mere interesse«, fortæller ministeren.

Derfor bruger Lykke Friis nye argumenter for igen at få klimaet på den danske dagsorden – både når diskussionen foregår i regeringen og hos almindelige mennesker:

Det handler om, at vi skal være sikre på, at der er energi nok.

Klimadebatten er nede i en bølgedal

Første skridt bliver taget på tirsdag, når eksperterne i regeringens Klimakommission fremlægger deres længe ventede rapport.

Den skal vise politikerne, hvordan Danmark hurtigst og billigst bliver uafhængigt af olie og andre fossile brændsler.

»Hidtil har vi måske slået lidt for ensidigt på, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler for at begrænse den globale opvarmning. Og det kan jo ikke undre, at klimadebatten er nede i en bølgedal, efter at der sidste år var så massivt fokus på emnet i medier, ministerier, erhvervsliv, på universiteter og skoler, ja, helt ned til børnehaver. Men vi mangler at få kommunikeret, at vi også skal være uafhængige af fossile brændsler for at undgå en energikrise som den i 1970’erne«, siger Lykke Friis.

Der er også et sikkerhedsmæssigt aspekt

Ministeren gestikulerer så ivrigt med hænderne, at de små vindmøllemodeller i vinduerne i hendes kontor næsten begynder at dreje rundt:

»Verden står jo over for et energipolitisk kapløb af dimensioner. I 2050 vil vi være ni milliarder mennesker, og en meget stor del af dem vil tilhøre en meget energiforbrugende middelklasse – ikke mindst i Kina og Indien. Samtidig kan alle jo se, at udbuddet af de fossile brændsler går den stik modsatte vej. Der er uenighed om, præcis hvornår de vil slippe op, men ingen sætter spørgsmålstegn ved perspektivet. Desuden vil den tilbageværende olie være meget vanskelig at få op, og så er det, at man risikerer ulykker a la den, vi så med BP-platformen i Den Mexicanske Golf«.

»Hertil kommer så det sikkerhedspolitiske aspekt, som også Tyskland er begyndt at fokusere meget på: De lande, der har olie og andre fossile brændsler, er ikke umiddelbart lande, hvis værdier vi deler. Vi skal altså ikke kun investere i vedvarende energi, fordi den er grøn, men også fordi den er sikker og til at betale«.

Ingen alternativer

På den måde vender Lykke Friis tilbage til de argumenter, som i 2006-07 forvandlede tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fra klimaskeptiker til klimaforkæmper: Hos sine kolleger i Tyskland, Storbritannien og USA oplevede han en stigende bekymring for, om man i fremtiden ville kunne skaffe billig nok energi. Og under krisen med Muhammedtegningerne lovede Fogh Rasmussen sig selv, at Danmark ikke skulle være afhængig af Mellemøsten, når olien i Nordsøen slap op i slutningen af dette årti.

I dag er Fogh jo væk. Er der så forståelse i Venstre for denne sammenhæng, så man vil hive penge op af statskassen til de investeringer? Det har der ikke været hidtil ...

»Jeg mener, at der er skabt en meget bred politisk forståelse af, at den sorte vej er en illusion. Og at der reelt intet alternativ er til store investeringer i vedvarende energi. Hvis vi ønsker at undgå en markant stigende energiregning – og problemer med overhovedet at skaffe energien – bliver vi nødt til at omstille samfundet. Det er jo også langt smartere at investere i at skabe job i vores egne greentech-virksomheder frem for at hælde penge i Mellemøsten. Dermed kommer vi også op i omdrejninger i forhold til det grønne kapløb om at skabe teknologi med eksportmuligheder«, siger Lykke Friis.

Både i regeringspartierne og Dansk Folkeparti har der været utilfredshed over, at strømmen fra den kommende vindmøllepark ved Anholt kommer til at koste 105 øre per kWh mod en kWh-pris på den nordiske elbørs på under 35 øre. Kan du forstå, at nogle mener, at man skal vente med vindinvesteringerne, indtil de bedre kan betale sig?

»Dér skal man bare være klar over, at det også har en omkostning at fortsætte ad den sorte vej. Der er klare regnestykker, der viser, at strømmen fra Anholtparken kommer til at falde. Vi har også været inde og undersøge, om vi kommer til at betale overpris ved Anholt i forhold til vindkraftpriserne i resten af Europa, og det gør vi ikke. Der er vel ingen, der betvivler, at havvindmøller kan betale sig på lang sigt. Især ikke hvis vi får lavet en bedre udbudsmodel, så der kommer mere gang i konkurrencen«.

Men investeringer i havmøller kræver et tidsperspektiv, der er en del længere end det, I politikere normalt opererer med, ikke mindst i disse krisetider. Vi taler jo om tilbagebetalingstider på 20-30 år.

»Nu er det jo sådan, at regeringen har nedsat Klimakommissionen, fordi vi ønsker nye vitaminer og gode, gennemarbejdede input til, hvad der er rentabelt at gennemføre på hjemmefronten. Herunder også, hvor meget det kan betale sig at investere i vindkraft«.

Udspil ligger klart senest i november

Så kommissionens anbefalinger vil blive gennemført?

»Sådan kan man ikke sige det. Uanset hvor solidt et håndværk der vil komme fra kommissionen, vil det ikke fratage en regering det politiske ansvar for selv at komme med sit eget udspil«, siger Lykke Friis. Hun regner med, at sådan et udspil kan ligge klart senest i november.

MInsteren indrømmer at være meget pragmatisk

Ministeren rejser sig og griber et æble. Hun skal til møde med partitoppen i Venstre – om klima- og energipolitikken. Eller rettere energi- og klimapolitikken.

Så nu skal der altså tales mere energi end klima: Er det så slut med at høre regeringen argumentere for, at verden skal reddes fra klimakrisen?

»Jeg vil ikke sige, at det er slut, men jeg er meget pragmatisk: Alle veje fører til Rom, og om du energirenoverer din bolig for at redde verden eller for at spare nogle penge, som du kan bruge på dine børn, er mig ligegyldigt. Men pointen er, at Danmark af ikke kun én, men flere rigtig gode årsager er tvunget til at skulle igennem en kæmpe omstilling af vores energiforsyning. På samme måde, som vi gjorde det i kølvandet på oliekriserne i 1970’erne. Og kernen i det er, at det, vi gør med energien, også hjælper klimaet«.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: