Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Arctic plants can influence climate

Arktiske planter kan påvirke klimaet

Denmark
Information
27/09/2010

Forskning viser, at planter og jord i kolde områder frigiver store mængder gasser, som måske mindsker drivhuseffekten, når temperaturen stiger med to grader.

Forskere fra Københavns Universitet har som de første i verden fundet ud af, at jord og planter i subarktiske områder ved en temperaturstigning på to grader frigiver dobbelt så mange reaktive gasser som normalt.

Det skriver Videnskab.dk.

Gasserne reagerer i atmosfæren, påvirker drivhuseffekten og dermed i sidste ende klimaet på jorden.

Målingerne er lavet lokalt på iskold jord i Nordsverige, og de giver et helt andet billede af konsekvenserne på den globale opvarmning, end forskerne ellers havde regnet sig frem til via modeller hjemme i laboratorierne.

- Det er rigtigt overraskende, at emissionen af reaktive gasser er så dobbelt så stor, når temperaturen øges med bare to grader. Man har prognoser for, at temperaturen i Arktis stiger med op mod ni grader, og så kan det pludselig have en virkelig stor betydning, at de arktiske egne bliver varmere, siger Riikka Rinnan, lektor i terrestrisk økologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Riikka Rinnan understreger, at det er for tidligt at sige noget om, præcis hvad gasserne kaldet “flygtige organiske forbindelser” vil gøre ved klimaet på Jorden.

De kan enten mindske opvarmningen af jorden eller forstærke opvarmningen.

Forskerne regner hundredvis af stoffer med til gruppen af flygtige organiske forbindelser, som også er kendt under navnet VOC.

Forskningen er lavet i samarbejde med universitetet i Østfinland, University of East Finland, og opdagelsen er beskrevet i en artikel i tidsskriftet New Phytologist.

Mekanismerne er så komplicerede, at forskerne endnu ikke er klar over, præcis hvilke konsekvenser en større udledning af flygtige organiske forbindelser på Jorden har i atmosfæren.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: