Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Today comes out the plan to be painted green Denmark

I dag kommer planen, der skal male Danmark grønt

Denmark
Politiken
28/09/2010

Visionen er klar. I 2050 skal Danmark være fri for fossile brændstoffer som kul, olie og gas.

Planen er også klar og klokken 10.00 præsenterer regeringens klimaeksperter sine bud på, hvordan den grønne revolution kan føres ud i livet.

Vind og biomasse er nøglen

Allerede nu står det dog klart, at der skal satses massivt på en udbygning af de danske vindmølleparker, ligesom biomasse får en vigtig rolle under energiomlægningen.

Men et er ekspertråd og noget andet politik. I de seneste år har flere kommissioner afleveret forkromede bud på nye løsninger og tiltag inden for blandt andet velfærd, sundhed og arbejsmarked uden, at det nødvendigvis har ført store reformer med sig.

På forhånd erkender flere af Klimakommissionens medlemmer da også, at politikerne ikke altid følger eksperternes råd.

»Jeg håber, vi kan få produceret noget, som folk vil læse. Politikerne tænker jo ikke så meget på, hvad der står, de tænker på, hvad befolkningen mener. Så vores opgave er at få befolkningen på vores side. Derfor er det en fantastisk vigtig opgave stille og roligt at få fortalt, hvordan tingene hænger sammen«, siger oliegeolog og professor på Aarhus Universitet John A. Korstgård til Klimakommisionens hjemmeside.

Skal gøres smart

Formand for Klimakommissionen, professor Katherine Richardson, er enig:

»Der er kommet meget fokus på kommissionens arbejde, og det er jo godt. Men i de senere år har det også været svært for kommissioner at komme igennem med deres anbefalinger. Så jeg tænker meget over, hvordan vi kan lægge det frem, så det også kan blive konstruktivt modtaget. Sagen er for vigtig til at gøre det på anden måde«, siger Katherine Richardson.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: