Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Government guarantees money for green energy in 2011

VK sikrer penge til grøn energi i 2011

Denmark
Politiken
11/10/2010

Der bliver afsat over en milliard kroner i 2011 til udvikling af nye rene energiformer, foreslår regeringen.

Der bliver ikke skåret ned på bevillingerne til energiforskning i 2011, som oppositionen og brancheorganisationen Dansk Energi har frygtet.

Regeringen foreslår nu at bruge penge fra Globaliseringspuljen og fylde op, så der næste år i alt afsættes 1.136 milliarder kroner til udvikling af nye grønne energiformer.

Dermed opretholdes niveauet fra 2010, oplyser klima- og energiminister Lykke Friis (V). Dog under den forudsætning, at forligspartierne DF, S og R er enige.

»Med udspillet skulle vi gerne have ryddet de misforståelser af vejen om, at regeringen vil skære ned på klima- og energiforskningen, der har været fremme i debatten«, siger Lykke Friis.

Flest penge afsættes til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som næste år får 412 millioner kroner.

De skal bidrage til grøn vækst og arbejdspladser.

S: Det var ikke meningen

Lars Aagard, direktør i Dansk Energi, glæder sig over udspillet, selv om han hellere havde set, at pengene bliver afsat direkte på finansloven.

»Det er stadig et problem, at midlerne bevilges med en kort tidshorisont for ét eller to år ad gangen. Det skaber usikkerhed for aktørerne«, siger Lars Aagaard.

Miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov (S) er ikke begejstret over, at energipengene skal tages fra Globaliseringspuljen.

»Regeringen har jo skåret ned i Klima- og Energiministeriet. Nu vil de så gerne fylde hullet op med penge fra Globaliseringsmidlerne, som vi andre har været med til at finansiere over efterlønnen. Det var jo ikke meningen«, siger Gjerskov, som dog ikke kan svare på, om Socialdemokraterne vil støtte udspillet.

SF: Det er helt urimeligt

SF’s Anne Grete Holmsgaard ser ikke problemer i at bruge penge fra Globaliseringspuljen:

»Penge er penge, og det er godt, at de kommer. Men hvorfor skulle der skabes den store usikkerhed om et program, som rigtig mange står parat til at søge? Det er helt urimeligt«, siger hun.

Danmarks eksport af energiteknologi er oppe på 60 milliarder kroner årligt.

EUDP-penge har bl.a. støttet et samarbejde mellem Risø DTU og Haldor Topsøe om udvikling af brændselsceller.

Også Dong Energys demonstrationsanlæg i Kalundborg, Inbicon, har fået penge til udvikling af 2. generations-bioætanol, som skal give bilister mere CO2-venlig benzin.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: