Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Long prospect for intensification of the EU climate target

Lange udsigter for skærpet klimamål i EU

Denmark
Information
21/10/2010
Jørgen Steen Nielsen

Det kan blive 2012, måske endda 2013, før EU kan nå til enighed om at gå fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020 som fælles mål. Uden skærpet mål vil CO2-kvotemarkedet forblive underdrejet med lave priser

Det kan blive 2012, måske endda 2013, før EU når til afklaring i den interne strid, om Europa skal skærpe sit klimamål fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020, som ønsket af bl.a. Danmark og EU’s klimakommissær Connie Hede-gaard. Det vurderer flere informerede kilder på den europæiske scene.

Den lange tidshorisont er dårlig for EU’s position i de globale klimaforhandlinger, dårlig for ønsket om at sikre en høj CO2-kvotepris og i det hele taget dårlig for bestræbelserne på at motivere erhvervslivet og energisektoren til grøn omstilling. En fastholden indtil videre af det beskedne 20 pct.-mål er også dårligt for den danske statskasse, der på grund af lave CO2-kvotepriser kan komme til at mangle ni mia. kr. til finansiering af regeringens skattereform.

Det gældende EU-mål siger, at de fælles CO2-udledninger i 2020 skal være skåret ned med 20 pct. i forhold til 1990-niveauet. Samtidig gælder, at EU er villig til at gå fra 20 til 30 pct., hvis og kun hvis det kan ske som led i en global klima-aftale, hvor andre lande forpligter sig tilsvarende ambitiøst.

Som følge af den økonomiske krise og afmatning i energiforbruget havde EU imidlertid allerede sidste år reduceret udledningerne med godt 17 pct. Dette kombineret med klimaforskernes appeller om reduktioner på 25-40 pct. i 2020 har intensiveret den europæiske diskussion om at skærpe klimamålet, uafhængigt af hvad lande uden for EU gør. Miljøministrene fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig har i et fælles indlæg i Financial Times argumenteret for at gå til 30 pct. CO2-reduktion, og Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det for nylig til et officielt dansk ønske at skærpe EU-klimamålet. Connie Hedegaards eksperter i Kommissionen har vist, at de 30 pct. CO2-reduktion kan nås langt billigere end tidligere antaget på grund af den krisebetingede opbremsning i udledningerne.

EU’s miljø- og klimaministre havde spørgsmålet på dagsordenen på deres møde i Luxembourg i sidste uge, og her blev det klart, at kun ganske få taler aktivt for de 30 pct., hvorimod lande som Polen, Ungarn og Italien stritter hårdnakket imod. Ministermødet endte med et dokument, hvori ministrene »hilser de igangværende diskussioner velkommen« og »inviterer Kommissionen til yderligere analyser af mulighederne.« Ministrene vil, hedder det, vende tilbage til sagen og »sigter mod« EU’s rådsmøde i foråret 2011.

Kolliderer med budget

Connie Hedegaard forklarede imidlertid sidste fredag på et møde i København, at Kommissionen er ved at forberede et mere vidtrækkende klimaudspil, Roadmap for low-carbon economy by 2050, der skal vise vej til det langsigtede mål, EU har vedtaget i lyset af klimaforskernes budskaber: 80-95 pct. reduktion af Europas CO2-udledninger i 2050 som middel til at bremse de globale temperaturstigninger inden smertegrænsen på to graders opvarmning. Hedegaard håber, at hendes udspil kan få følgeskab af tilsvarende udspil fra EU’s energikommissær Günther Öttinger og transportkommissær Siim Kallas, og at en sådan køreplan for vidtgående CO2-reduktioner i 2050 også kan blive et argument over for vrangvillige medlemslande om at gå videre end de 20 pct. i 2020.

Ambitionen er at fremlægge Kommissionens udspil til 2050-køreplan i første kvartal i 2011. Det kan så blive startpunkt for nye forhandlinger mellem landene om CO2-mål på kort og lang sigt.

Forhandlinger i 2011 vil skulle foregå under ungarsk eller polsk EU-formandsskab - to lande der begge indtil nu har modsat sig 30 pct.-målet. Og da en beslutning i givet fald skal sikres via en fællesprocedure mellem Ministerråd og Europa-Parlament, vurderer flere, at den vil blive tidsrøvende.

»Der er ingen chance for en aftale i 2011. Den institutionelle proces vil tage længere end det,« siger Simone Ruiz, EU-direktør i International Emissions Trading Association, til nyhedsbrevet PointCarbon.

Herved vil 2050-køreplanen uvægerligt komme til at kollidere tidsmæssigt med udspil og forhandlinger om EU’s næste langsigtede budgetramme, officielt benævnt De finansielle perspektiver for 2014-20. Informerede kilder i Bruxelles kalder det over for Information »utænkeligt«, at EU-landene vil lade beslutninger om 2050-køreplanen for energi og klima foregribe beslutninger om EU’s langsigtede budget.

Det samme siger Christian Egenhofer, energi- og klimachef i tænketanken Centre for European Policy Studies. Han peger over for PointCarbon på den nære sammenhæng mellem de byrder, bl.a. østlandene vil være villige til at påtage sig i klima-sammenhæng, og de penge, de får adgang til via det næste budget.

»Disse lande vil forlange meget mere i form af midler fra strukturfonde for at finansiere en udvikling mod mindre CO2,« siger Christian Egenhofer. Det er ambitionen at vedtage den langsigtede budgetramme under det danske EU-formandsskab i første halvår af 2012. Processen kan trække ud, og hvis klimabeslutningerne bliver koblet med budgettet, kan det ifølge Egenhofer i værste fald blive 2013, før man kan lande en beslutning om et eventuelt skærpet klimamål for 2020.

Kan gå hurtigere

Næstformand i Europa-Parlamentets miljøudvalg, socialdemokraten Dan Jørgensen, er ikke enig i, at det behøver, at gå så galt.

»Det er en ganske lille del af EU’s budget, der handler om klimatiltag, så jeg tror ikke, det kommer til at spille nogen rolle i forhandlingerne om budgetrammen for 2014-20. De kommer især til at handle om landbrugsstøtten. Og derfor behøver budgetforhandlingerne ikke at forsinke en beslutning om klimamålet for 2020 - med mindre nogen ønsker at bruge budgetforhandlingerne som dårlig undskyldning for ikke at handle, hvilket man selvfølgelig ikke kan afvise,« siger Dan Jørgensen.

Han hæfter sig ved, at parlamentets miljøudvalg på hans forslag netop har vedtaget at anbefale et skærpet 30 pct.-klimamål i 2020 med støtte fra også den liberale gruppe og de britiske konservative.

»Det er i sidste ende et spørgsmål, om der er politisk vilje. Er der det, kan parlament og ministerråd træffe en fælles principbeslutning tidligt i 2011. Derefter vil det tage et års tid at få den nødvendige lovgivning igennem,« siger Dan Jørgensen.

Klima- og energiminister Lykke Friis medgiver, at det er op ad bakke at bane vej for et skærpet EU-klimamål.

»Jeg håber så sandelig ikke, det skal tage så lang tid. Men det er klart, at det bliver meget svært. På miljø- og klimaministrenes møde i sidste uge måtte jeg konstatere, at det ud over Danmark kun er Storbritannien, der har som officiel position at gå til 30 pct. Den franske og tyske regering har f.eks. stadig ikke nogen position,« siger Lykke Friis.

Hun afviser ikke, at forhandlingerne om klimamålet vil blive indrulleret i forhandlingerne om det langsigtede EU-budget for perioden 2014-20.

»Det er sket mange gange før i EU-historien, at beslutninger bliver koblet sammen, men det kan jo også skabe en ny dynamik, som gør, at man rent faktisk kan blive enige om en pakkeløsning. Og noget nyt skal der ske i denne sag, så det er ikke nødvendigvis skidt med en kobling - selv om det selvfølgelig er et problem, hvis det tager lang tid at nå til enighed om de finansielle perspektiver.«

Lykke Friis vover ikke et bud på, om et skærpet EU-klimamål kan vedtages i 2011, ‘12 eller ‘13, hvis overhovedet.

Finansministers problem

Jo længere det trækker ud med at få skærpet EU’s klimamål, desto længere vil EU’s CO2-kvotemarked ligge underdrejet med lave kvotepriser. Jo skrappere klimamål, desto færre kvoter til rådighed på markedet og desto højere pris. Connie Hedegaard kaldte det forleden i København »rigtig træls, at kvoteprisen er lav.«

»Hvis vi bliver stående på 20 pct. som reduktionsmål, så vil kvoteprisen forblive lav indtil 2020,« sagde klimakommissæren.

Det betyder, at europæiske investorer og virksomheder ikke får det nødvendige incitament til at investere i omstilling til en grøn økonomi. For den danske regering rummer situationen det særlige problem, at salget af kvoter ikke vil indbringe nær så store beløb som ventet, hvorfor staten vil gå glip af et beløb på i størrelsesorden ni mia. kr. i perioden 2013-20, en vigtig del af finansieringsgrundlaget for regeringens skattereform. Tabet for statskassen bliver ni mia., hvis kvoteprisen i 2013 ikke bliver de hidtil forventede 229 kr. pr. ton CO2, men kun 130 kr., gradvist stigende frem mod 2020. I går var kvoteprisen endnu lavere: 112 kr. pr. ton CO2.

»Jeg har ikke kommentarer til den problemstilling i forhold til, hvad finansministeren sagde i sidste uge,« siger Lykke Friis.

Klimakommissær Connie Hedegaard har ikke ønsket at kommentere spørgsmålet om, hvornår EU kan nå enighed om et skærpet klimamål.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: