Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

The anesthesia takes the hottest planet

Narkose gør kloden varmere

Denmark
Berlinsgke Tidende
23/10/2010

De stoffer, man inhalerer under bedøvelse på operationsbordet, er med til at varme atmosfæren op. Det viser en ny undersøgelse fra et danskledet forskerhold.

Nu kommer også hospitalernes operationsstuer under klimaforskernes lup. Et forskerhold under dansk ledelse påviser nemlig i en ny undersøgelse, at brugen af bedøvelsesgasser bidrager til Jordens opvarmning.

Tre stoffer - sevofluran, isofluran og desfluran - er så mange gange kraftigere end den mest almindelige drivhusgas, kuldioxid, at deres effekt på klimaet svarer til den årlige udstødning fra en million biler.

Gasserne er henholdsvis 210, 510 og 1620 gange mere potente end CO2, når det gælder drivhusvirkningen, oplyser professor Ole John Nielsen fra Kemisk Institut ved Københavns Universitet.

- Det bør få anæstesilæger til at tænke sig om. Hvis de tre stoffer ellers er lige gode i behandlingen, bør man da vælge det mindst skadelige, når man bedøver, siger han.

Han står bag analyserne sammen med blandt andre sin tidligere ph.d.-studerende Mads Andersen, som i dag er forsker ved Nasas Jet Propulsion Laboratory i USA. Deres resultater offentliggøres i tidsskriftet British Journal of Anaesthesia.

- I det store klimaspil er bedøvelsesgasserne selvfølgelig ikke det største problem, men man kan lige så godt tage med, hvad man kan, siger professor Ole John Nielsen.

Narkosegas er ikke omfattet af Kyoto-aftalen og tæller derfor ikke med i de nationale klimaregnskaber, som CO2, metan og lattergas gør. I Danmark bruger narkoselægerne ifølge Lægemiddelstyrelsen omkring tre ton af den mildeste gas, sevofluran. Af det værste stof, desfluran, bruges omkring 430 kg.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: