Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Local climate actions must be strengthened

Kommunal klimaindsats skal styrkes

Denmark
Politiken
25/10/2010
Jens Hoff

Den kommunale klimaindsats er ujævn og usammenhængende. Men en koordineret indsats virker.

De CO2-reduktioner, der er absolut nødvendige for at undgå alvorlige og ødelæggende klimaforandringer, vil ikke vil blive gennemført i kraft af globale aftaler. Dette faktum synes at stå stadig klarere i kølvandet på fiaskoen ved COP15 i København og de lave forventninger til de forestående COP16- og COP17-møder i henholdsvis Mexico og Sydafrika.

Der er derfor i stigende grad behov for, at andre niveauer – regioner, kommuner, virksomheder og borgere – tager sagen i egen hånd. Ugebrevet Mandag Morgen har for nylig bragt en artikelserie, som har afdækket klimaindsatsen i kommunerne.

Her fandt man, at en tredjedel af de danske kommuner ikke kun har klimaplaner, der er mindst lige så ambitiøse som EU’s beslutning om at reducere CO2-udledningen med 20 pct. inden 2020, men også har forpligtet sig til at reducere egne og borgernes og erhvervslivets udledninger.

En anden tredjedel af kommunerne har forpligtet sig til at reducere deres CO2-udslip, men har endnu ikke planer for, hvordan ambitionerne skal realiseres, mens den sidste tredjedel af kommunerne dårligt synes at være kommet i gang.

Selv om nogle kommuner som f.eks. København, Odense, Århus, Kalundborg, Samsø og Bornholm glimrer ved deres meget ambitiøse klimaplaner og -arbejde, er den kommunale klimaindsats altså meget ujævn, og både kommuner og fagfolk efterlyser statslige retningslinjer for kommunerne, som kan give deres klimaindsats sammenhæng og flyvehøjde.

Men hvad kan der konkret opnås ved en samlet kommunal klimaindsats?

Det har været det første forskningsspørgsmål for et nystartet fireårigt forskningsprojekt, CIDEA (Citizen Driven Environmental Action). For at besvare spørgsmålet har projektet studeret de såkaldte CCP-programmer i hhv. Australien og New Zealand.

Der var tale om to stort set identiske programmer, som kommuner i Australien og New Zealand blev tilbudt at være med i. Ved at acceptere at blive en del af programmet forpligtede kommunerne sig til at reducere deres egne og deres lokalsamfunds CO2-udledninger ved at følge en meget håndfast metodologi med fem ’milepæle’.

Programmerne blev iværksat af ca. halvdelen af kommunerne i de to lande, men med en overvægt af store, befolkningstætte kommuner, således at de omfattede omkring 85 pct. af befolkningen i de to lande.

Den evaluering af programmerne, som CIDEA-projektet har foretaget, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som har omfattet samtlige involverede kommuner i de to lande, samt på en række interview med borgmestre, klima- eller energichefer i kommunerne, udførende embedsmænd, repræsentanter fra miljøorganisationer mv.

De mest iøjnefaldende resultater af evalueringen er:

•Der er opnået betydelige CO2-reduktioner og økonomiske besparelser. Eksempelvis udgjorde de opnåede CO2-reduktioner i 2009 0,7 pct. af Australiens totale udledning. Dette lyder ikke af meget, men er mere, end nogen anden sektor opnåede. Samtidig rapporteres de økonomiske besparelser i kraft af reducerede energiomkostninger i perioden 1998/99 til 2008 at være mindst på knap en halv milliard danske kroner.

•CCP-programmerne har skabt en betydelig opmærksomhed og viden om klimaforandringer bredt i befolkningen i de involverede kommuner.

•CCP-programmerne gav kommunerne et stærkt fokus, som for det første ledte til formuleringen af en sammenhængende klimaplan, og for det andet tillod dem at påtage sig en ledende rolle i den kommunale klimaindsats. Denne rolle var vigtig for at få forskellige interessenter til at trække på samme hammel.

•CCP-programmerne skabte et netværk mellem de deltagende kommuner, hvormed de kunne udveksle erfaringer og motivere hinanden. Netværket gav dem også en styrke i forhold til samspillet med andre administrative niveauer samt adgang til international ’best practice’ på området.

•Over halvdelen af de involverede kommuner nåede til ’milepæl 5’ i programmet. Det betyder, at 47 pct. af kommunerne i New Zealand og Australien nu har specifikke handlingsplaner i forhold til klima. Alle disse kommuner har således fastsat CO2-reduktionsmål i forhold til kommunens egne udledninger – og halvdelen har også fastsat reduktionsmål for borgernes og virksomhedernes udledninger.

•For 45 pct. af de involverede kommuner har CCP-programmet haft indflydelse på kommunens organisation: Typisk er der oprettet stillinger som ’Climate Change Officer’ eller ’Energy Manager’ eller oprettet en særlig afdeling, som er ansvarlig for handling i forhold til klima.

•Selv om klimatilpasning naturligt nok er dukket op som en ny prioritet i kommunernes klimahandlingsplaner, er der stadig er 76 procent af de involverede kommuner, der fastholder CO2-reduktioner som førsteprioritet.

Skal man uddrage en lære vedrørende nytten af en samlet og sammenhængende kommunal klimaindsats som den, der har fundet sted i New Zealand og Australien gennem CCP-programmerne, må det være, at der er betydelige gevinster at hente på både kort og lang sigt, når det gælder klimaet – men også når det gælder den kommunale økonomi.

Spørgsmålet i Danmark synes derfor blot at være: Hvor bliver det gode og sammenhængende udspil fra klimaministeren og KL af, når det gælder den kommunale klimaindsats?

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: