Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

We do not know enough about climate change adaptation

Vi ved ikke nok om klimatilpasning

DR
29/10/2010

Kommunerne er for sløve, når det kommer til at sikre os mod voldsommere regn og havstigninger. Sådan har kritikken lydt længe.

Men kommunerne efterlyser mere viden, en klarere strategi, bedre koordinering og flere penge. Tag med til konference om klimatilpasning i ugens program.

Verdens dyr og planter forsvinder med lynets hast og ifølge nye tal i tidskriftet Science, så er en femtedel af klodens virveldyr såsom fisk, fugle og pattedyr truede.

Derfor skal verden i dag blive enige om at stoppe tilbagegangen i Jordens biologiske mangfoldighed.

Hør i ugens program, hvad miljøminister Karen Ellemann kan fortælle om de afsluttende forhandlinger ved FN's Biodiversitetskonference.

Endelig besøger vi Esrum Sø for at høre nærmere om den voldsomme arsenforurening, der befinder sig meget tæt på søen.

Kan verden blive enige om at redde klodens dyr og planter?

FN's biodiversitetskonference er altså ved at være slut og fra starten har der været store forventninger om en bindende aftale, der kan redde klodens dyr og planter.

Men de seneste dage har især spørgsmålet om finansiering, været et punkt hvor I- og U-lande har svært ved at blive enige - og det kan true en samlet aftale.

Tidligere i dag fortalte miljøminister Karen Ellemann om hvor langt man er nået i forhandlingerne.

Danmark ligger i et smørhul 

Verdens dyr og planter vil stadig gå en hård tid i møde, selvom vi mennesker bliver bedre til at passe på den biologiske mangfoldighed.

For klimaet ændrer sig uanset hvad vi gør og både dyr, planter og mennesker vil blive nødt til at tilpasse sig de nye klimaforhold som på globalt plan vil medføre flere tilfælde af ekstrem tørke og voldsomt nedbør samt havstigninger og udfordringerne for vores sundhed såsom hedebølger og tropesyg domme, der spreder sig til egne, der tidligere var for kolde.

Det er dog ikke alle lande, der rammes lige hårdt af klimaforandringerne.

I sidste uge udgav virksomheden Maplecroft, der arbejder med risikoanalyse, sit årlige indeks for hvor sårbare verdens lande er over for klimaforandringerne.

Her ligger de nordiske lande tilsyneladende i et smørhul.

I hvert fald ligger Norge, Finland, Island, Sverige og Danmark øverst på indekset med en såkaldt lav risiko - dels på grund af vores geografiske beliggenhed og dels på grund af vores mulighed for at tilpasse os de klimaforandringer, der måtte komme.

Anderledes står det til med andre i-lande som USA, Tyskland og Frankrig, der har en middel risiko, mens lande som Kina, Brasilien og Japan har en høj risiko.

I kategorien ekstrem risiko ligger flere asiatisk lande man ellers vurderer er igang med en positiv økonomisk udvikling.

Det drejer sig om Indien, Vietnam og måske ikke så overraskende Bangladesh, som blandt andet med sin lave beliggenhed i forhold til havet havner nederst på indekset.

Fattige lande som Haiti, Zimbabwe og Afghanistan, der i forvejen har konflikter og andre problemer, vil absolut ikke blive fredeligere under fremtidens klima, hvor knapheden på ressourcer vil stige. Derfor ligger de også i den tunge ende af indekset.

Kommuner: Klimatilpasning kræver flere penge og bedre styring

Selvom Danmark altså ser ud til at være et af de lande, der vil klare sig bedst med ændrede klimaforhold, betyder det ikke, at vi slipper helt for at mærke til dem.

Det varmere klima kan allerede spores i vores natur, hvor for eksempel polllensæsonen er blevet længere og i de seneste år har vi oftere og oftere stiftet bekendtskab med voldsomme regnskyl, der får hele bydele til at stå under vand.

Derfor er klimatilpasning altså noget, vi er nødt til at forholde os til. Spørgsmålet er bare hvordan.

I denne uge havde Teknologirådet derfor inviteret de danske kommuner, eksperter og politikere til en konference i København om netop klimatilpasning. Her kunne de danne sig et overblik over hvor langt vi er nået og hvad der skal til for at vi kommer videre.

Kommunerne har længe være beskyldt for at være sløve i optrækket og ikke tage klimatilpasningen alvorligt før de bogstaveligt talt står med vand til knæene, som man for eksempel så det for få år siden i Greve.

Men en ny undersøgelse foretaget på baggrund af et spørgeskema, som størsteparten af de danske kommuner har udfyldt, viser, at det ikke står helt så slemt til som frygtet. Seniorforsker Karina Sehested fra Skov og Landskab under Københavns Universitet fremlagde resultaterne på konferencen. Klima og Miljø talte med hende.

På det politiske niveau er der ikke nogen tvivl om, at kommunerne ønsker mere statslig indblanding i form af koordinering, finansiering og lovgivning. Det fortæller kontorchef i kontor for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening, Eske Groes.

Og et ønske om en ændring i blandt andet planloven overrasker klimaminister Lykke Friis. Hun er dog villig til at se på lovgivningen, hvis det bliver nødvendigt.

SF's miljøordfører, Ida Auken er dog i tvivl om, hvorvidt ministeren kan få sin miljøministerkollega til at ændre planloven.

Arsenforurening truer stadig Esrum Sø    

I de seneste uger har vi set nærmere på jordforureningen i Danmark. I denne uge går turen til Esrum Sø, hvor træimprægneringsfirmaet Collstrop tidligere holdt til.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: