Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Criticism of government support for climate

Kritik af regeringens klimabistand

Denmark
Berlingske Tidende
01/11/2010

Få uger før det store FN-klimatopmøde i Cancun i Mexico blusser en strid op om, hvorvidt Danmark som lovet har givet nye og ekstra penge til udviklingslandenes kamp mod den globale opvarmning. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det var et centralt punkt i slutdokumentet fra sidste års topmøde i København, at den rige verden netop skulle give "new and additional", nye og yderligere, penge til den fattige verden.

Langt over FN's mål

I et svar til Folketingets Finansudvalg lægger udviklingsminister Søren Pind imidlertid op til en ny definition af, hvad nye og yderligere penge er. I svaret argumenterer han med, at Danmark giver langt mere i samlet udviklingsbistand end FN's mål, og alene derfor har vi opfyldt målet.

"Klimafinansieringen ligger således ud over det, som vi internationalt har forpligtet os til", skriver ministeren.

Både i udviklingsmiljøet og hos SF er man forbløffet over den fortolkning, som hverken EU eller FN har blåstemplet.

Sproglig svindel

SF's miljø- og udviklingsordfører, Steen Gade, mener, at regeringen svigter sine egne løfter. For eksempel skrev Søren Pind i et svar til Pia Olsen Dyhr (SF) i februar, at "den danske regering lægger vægt på, at den offentlige finansiering af den globale klimaindsats i udviklingslandene skal være "ny og additionel", som det fremgår af Københavnsaftalen (Copenhagen Accord)".

- Med ministerens argument kan regeringen skære den samlede udviklingsbistand med over en milliard kroner og samtidig alligevel hævde, at den giver nye og ekstra penge til klimaet. Det vil jeg kalde for sproglig svindel, siger Steen Gade.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: