Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

China puts the green world order under a climate deal stalled

Kina sætter grøn verdensorden i ly af lammet klimaaftale

Denmark
Information
07/11/2010
Jørgen Steen Nielsen

På 10 år har kineserne bevæget sig fra næsten ingenting til nu at være globalt dominerende på markedet for vedvarende energi. I USA og EU er politikerne paralyserede af krise og indre konflikter

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, siger det hver gang, hun i en offentlig sammenhæng kan komme til det:

»Jeg tror, mange vil få sig en overraskelse, når Kina lancerer sin næste femårsplan.«

Når planen kommer til foråret, vil den ifølge Hedegaards kilder gøre det krystalklart for dem, der endnu ikke har fattet det, at Kina mener det med grøn økonomi og klimavenlig energi dødsens alvorligt. Og at Kina har langt, langt mere fart på, end noget land i Vesten.

Connie Hedegaard har også en anden observation:

»Der er et besynderligt paradoks i, at Kina ikke bevæger sig hastigt ved klimaforhandlingsbordet – så har jeg sagt det pænt – mens de bevæger sig uhyre hurtigt i virkeligheden.«

Det sidste sagde klimakommissæren ved et møde i EU-Kommissionens danske repræsentation for nylig. Hedegaard mener, at Kina siden februar har signaleret tve¬tydigt, hvad angår sin tilslutning til Copenhagen Accord, slutdokumentet fra COP15 i København. Under den seneste forhandlingsrunde i den kinesiske by Tianjin i oktober talte Kina om at genåbne Copenhagen Accord, hvad der set fra EU og USA vil være et alvorligt skridt baglæns i forhandlingerne. Todd Stern, USA’s chefforhandler, sagde efter Tianjin, at Kina agerer, som om Copenhagen Accord »aldrig var blevet indgået.«

På sin side lagde den kinesiske klimaforhandler Su Wei ansvaret på i-landene.

»I-landene prøver med alle tænkelige midler at undgå diskussion om det afgørende emne: reduktion af udledningerne. Efter fem års forhandlinger har vi kun set langsomme eller ingen fremskridt,« sagde Su Wei.

For iagttagere er forhandlingsspillet frustrerende.

»Til tider har det været som at observere børnehavebørn,« sagde Greenpeaces klimarådgiver, Wendel Trio, efter Tianjin-mødet.

Grøn økonomi

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det indgår i kalkulen hos begge supermagter at holde hinanden i skak og situationen flydende? I givet fald er næste spørgsmål, hvem af dem der så er klogest? Hvem trækker det længste strå ved at trække forhandlingsprocessen ud? Som parterne agerer i øjeblikket, er Thomas Friedman, den respekterede New York Times-kommentator, ikke i tvivl: Kina er ved at løbe med det hele.

»Alt for mange medlemmer af vor meningsmålingsstyrede, giftigt partibundne, kabel-tv-afhængige, økonomisk korrumperede politiske klasse er mere interesserede i, hvad der kan holde dem ved magten, end hvad der på ny kan gøre USA kraftfuld, mere interesserede i at slå hinanden end i at redde nationen,« noterer Friedman om de amerikanske beslutningstagere.

Plaget som USA er af krise tror mange kongrespolitikere, at det er en fordel at afvise national klimalovgivning og globale klimaaftaler, eftersom begge dele vil stille nationen over for yderligere krav og udfordringer.

»Mens USA’s republikanere således har transformeret ’klimaændringer’ til et ord på fire bogstaver – J-O-K-E – har Kinas kommunister transformeret det til et andet ord på fire bogstaver – J-O-B-S,« konstaterer Friedman.

Også i EU er den politiske beslutningskraft på energi- og klimaområdet invalideret af modstridende interesser og kortsigtet krisefokusering. Der kan f.eks. gå flere år, før EU lander den interne diskussion om evt. at skærpe det gældende klimamål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020. Klimapolitikkens flagskib – EU’s CO2-kvoteordning – ligger tilsvarende underdrejet med alt for lave kvotepriser, fordi de europæiske politikere ikke evner at gribe ind med regulering af markedet.

Imens buldrer det målrettet mod den grønne økonomi i Kina.

»Det er i den grad sat på dagsordenen. Det er fuldstændig sindssygt, hvad kineserne kan få banket op på ingen tid,« siger Nis Høyrup Christensen, cand.scient.pol. og i gang med et ph.d.-stipendiat på Copenhagen Business School (CBS) om Kinas sektor for vedvarende energi.

Så mens de globale forhandlinger kører i ring, og de regionale beslutningsprocesser i Vesten står næsten stille, mobiliserer Kina det store riges mægtige kræfter til at skabe en ny grøn økonomi for kineserne og i samme ombæring vinde kontrol med det nye globale marked for klimavenlige energiteknologier. »Og når kineserne føler, de er kommet i front her, vil de formentlig være langt mere villige til at indgå forpligtende internationalt samarbejde. Med sigte på at tjene penge på salg til andre af egenudviklet teknologi,« bemærker den norske økonomiprofessor Arne Jon Isachsen fra Handelshøjskolen i Oslo.

Revolutionen

Tallene taler deres eget sprog:

• Gennem de seneste fire år har Kina fordoblet sin vindkraft-kapacitet hvert år. Ved udgangen af 2009 var Kina landet med den næststørste kapacitet i verden og den største årlige tilvækst. I øjeblikket opføres to vindmøller i timen, og det officielle mål er at have femdoblet dagens kapacitet om 10 år, fremgår det af rapporten 2010 China Wind Power Outlook, netop udsendt af Chinese Renewable Energy Industries Association, Global Wind Energy Council og Greenpeace.

»For 10 år siden var der ikke én vindmøllefabrik i Kina. Nu har man tre fabrikker på den globale top 10-liste og halvdelen af verdens marked for vindmøller,« siger Connie Hedegaard.

• Kina er kommet senere i gang med at installere solceller til hjemlig elproduktion, men skruer nu voldsomt op og vil i år installere lige så meget ny kapacitet som i alle tidligere år tilsammen. Ved den nordkinesiske by Dezhou har man inddraget titusinder af bønders jord for at etablere China Solar Valley, et nyt center for grønne energiindustrier, hvor 100 selskaber skal producere solteknologi under sloganet »The Biggest Solar Energy Production Base in the Whole World«.

Takket være generøse statslige subsidier til kinesiske solteknologi-producenter og en politik med at presse omkostningerne radikalt ned har Kina nu allerede erobret halvdelen af det globale marked for solcelleteknologi, på bekostning af europæiske og amerikanske producenter.

• Selskabet Dragon Power, der dominerer den frembrusende anvendelse af biomasse til elproduktion i Kina, har etableret 19 biomassefyrede kraftværker, har 10 nye under konstruktion og planer om at starte opførelsen af yderligere 13 i år. Med et statsligt lån på 20 mia. kr. er det selskabets ambition at opføre yderligere 100 værker de næste fem år. På landsplan har Kina over 30 biomasseværker i drift og ekstra 40 godkendt.

• I dag er Kina landet med den største fungerende vandkraftkapacitet, men meget mere er på vej.

»Med mere effektive turbiner og kraftigere udnyttelse buldrer det fortsat derudaf med et mål om mere end en fordobling af kapaciteten i 2020,« siger Nis Høyrup Christensen.

• I en række kinesiske byer er der etableret pilotprogrammer for nye elbiler med prisstøtte på op til 50.000 kr. til køberne. Frem til 2015 vil regeringen bruge 80 mia. kr. på at bane vej for én million elbiler inden 2020.

• Parallelt med udbygningen af den vedvarende energi lukker Kina gamle kulkraftværker. I perioden 2006-09 lukkedes værker med en samlet kapacitet på 60.000 megawatt, og allerede i juli i år nåedes målet for 2010: afvikling af yderligere 10.000 megawatt. De nye kulkraftværker, som stadig bygges, er mere effektive og har lavere CO2-udledning.

Vestens model kasseret

»Den gamle model for økonomisk vækst baseret på forurening af miljøet og praktiseret af i-lande de seneste 300 år er ikke brugbar i Kina. Kina har ikke råd til de omkostninger, der følger med denne model,« sagde Kinas miljøminister, Zhou Shengxian, tidligere i år.

En analyse fra det australske The Climate Institute viser, at Kina i 2009 investerede næsten 190 milliarder kr. i grøn energiteknologi – dobbelt så meget som USA og mere end USA, Storbritannien og Australien tilsammen. Ifølge konsulentvirksomheden Ernst & Young har Kina netop overhalet USA som det for investorer mest attraktive land at foretage vedvarende energiinvesteringer i. Og hvor den amerikanske kongres effektivt har slået planen om et nationalt CO2-kvotesystem – det såkaldte cap&¬trade – ihjel, vil regeringen i Beijing nu bane vej for dette markedsinstrument i Kina.

»Kina er nødt til at finde løsningerne, for Kina har mødt muren,« siger Nis Høyrup Christensen med henvisning til, at man i det store land i dag mærker klimaforandringerne og forureningen foruden afhængigheden af importeret olie, kul og naturgas.

»Kina er det kæmpestore laboratorium, hvor man får teknologien udviklet og priserne banket ned. På grund af det politiske system evner den kinesiske regering at tage et længere perspektiv på tingene. Der er kapital til rådighed, risikovillighed og en lang kommerciel horisont – derfor ligner Kina stedet, hvor fremtidens løsninger bliver udviklet,« siger Nis Høyrup Christensen.

Imens råder lammelsen i USA, hvor sektoren for grøn energi står stille.

»Vi har fået 35 nye konkurrenter fra Kina i de seneste 18 måneder og ingen fra USA,« sagde Vestas’ adm. direktør, Ditlev Engell, i International Herald Tribune for to år siden. Og Wall Street Journal-redaktøren og -kommentatoren Gerald Seib noterede sig:

»Efter to årtiers fejlslagne forsøg på at finde sammen for at løse store problemer synes USA og dets politiske ledere at have mistet troen på, at man faktisk kan. Et politisk system, som forventer fiasko, anstrenger sig ikke særlig meget for at skabe andet end netop det.«

I dag er den amerikanske klimalovgivning død, og på politisk niveau ligner USA’s grønne revolution efter midtvejsvalget et teselskab.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: