Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

The blind eye of the Kyoto agreement

Kyoto-aftalens blinde øje

Denmark
07/11/2010
Randi Pisani

Vi henter billige råvarer og halvfabrikata fra u-lande og forædler dem i renere industrielle processer, end de kom fra. Men den primære forurening ligger i de lande, der importeres fra. Det er altafgørende, at regeringen tager højde for det, når den udarbejder sin kommende klimastrategi. Klimakommissionen har dog allerede negligeret problemstillingen.

Træk proppen af vinen fra Chile og smid en bøf på panden. Flyt fødderne ud af de thailandske Ecco-sko og op på marokkopuden. Tænd laptoppen fra Kina og lad feriebillederne rulle over skærmen. Klimakommissionen har sikret komforten.

Den 27. september fortalte Klimakommissionen os, hvordan vi skal blive CO2-neutrale i 2050. Det bliver ikke smertefrit, men det letter gevaldigt, at grundlaget er den del af Kyoto-aftalen, hvor vi i 1997 forpligtede os til, sammen med 37 andre ilande listet i Annex B, at reducere CO2-udslippet til 5,2 pct. under 1990-niveauet inden 2012. Dér fik vi nemlig spændt ben for de virkeligt gennemgribende forandringer, der er nødvendige for at opnå en retfærdig fordeling af verdens ressourcer, også når det gælder CO2-udslip.

Centrum for Kyoto-aftalens blinde øje er evnen til at se og håndtere det stigende forbrug i ilandene. Et forbrug, der manifesterer sig i galopperende energi- og ressourceforbrug, globalt stigende outsourcing af løn- og energitunge produktioner, virvar af multilateral handel og deraf følgende øget international transport.

Det skal vi have mere af, siger Klimakommissionen, der regner med en fordobling af væksten i Danmark inden 2050 – og det kan vi sagtens klare, mens vi bliver CO2-neutrale, bare vi benytter regnearkene i Kyoto!.

Gratis forbrug-opskrift

Forudsætningen for, at Klimakommissionen kan love danskerne 100 pct. vækst inden 2050 samtidig med en 100 pct. udfasning af fossilerne, der jo ikke kun går til energi, men også til materialer, er at finde i Kyoto-aftalen. Vi har nemlig tilsluttet os en opgørelsesmetode, hvori det helt centrale er, at et lands emissioniveau beregnes på baggrund af de udledninger, der kan henføres til den nationale produktion og ikke til det nationale forbrug. Vi kan læne os tilbage: Jo flere forbrugsgoder, vi importerer fremfor at producere selv, desto bedre CO2-regnskab får vi. Fossile brændstoffer til international skibs- og flytrafik indgår ikke i arket, biomasse er kategoriseret CO2-neutralt og skulle det knibe, er der indlagt mulighed for, at vi kan købe os til et større egetforbrug ved at investere i andre lande og opkøbe CO2-kvoter.

Danmarks Statistik opgør i Statistisk Tiårsoversigt 2009 per capita udledningen af CO2-ækvivalenter i Danmark 2007 til at være knap 12 t udregnet efter Kyoto-metoden – altså udledning inden for rigets grænser og uden international transport.

Danmarks Statistik laver imidlertid også en miljøøkonomisk statistik. Her medtages udledningerne fra international sø- og flytransport samt fra forbrændingen af biomasse – men ikke udledninger og anden påvirkning af miljø, landbrug og natur, hvor goderne i lasten fremstilles.

Det miljøøkonomiske regnskab giver en fordobling af udledningen, således at danskerne havner på 24 t per hoved. Heraf udgør skibstransporten 40 pct., fly 2 pct. og 10 pct. kommer fra afbrænding af biomasse. Bestemmelsen angående skibstransport i Kyoto-protokollen er således en stor fordel for Danmark, og det ville måske heller ikke være rimeligt, om fragt mellem Kina og Australien talte med i den danske CO2-opgørelse, selvom Mærsk lægger skib til. Men faktum er, at hvad angår CO2, er der ingen, der har ansvaret for den internationale transport, den er helt uden for Kyoto-aftalen.

Afkobling fra hvad?

Danmarks BNP steg i perioden 1990 til 2007 med 40 pct. og CO2-udslippet ifølge den miljøøkonomiske statistik 62 pct. Når Connie Hedegaard (K) glad har sagt, at der er tale om en afkobling af økonomisk vækst fra størrelsen på CO2-udslippet, er dette således helt korrekt – blot med omvendt fortegn: Væksten i vores CO2-udslip er nemlig betydeligt højere end væksten i rigets BNP.

Det skyldes, at Connie Hedegaard og Dansk Statistik i overensstemmelse med Kyoto-protokollen fraregner transport og biomasse. Dermed opnås et samlet fald på 4 pct. på udslippet i perioden. Indtægterne fra søfarten regnes dog stadig med i vort BNP. På grund af Kyoto-protokollens fokus på produktionssted frem for forbrugssted, stilles vi ikke til ansvar for vores faktiske forbrug. Dette gælder emissionerne i hele fremstillingsprocessen, lige fra udvinding og transport af råstoffer til fremstilling af den energi, der er benyttet i produktionen, og indtil vi, sandsynligvis via et net af oversøisk transport, står med varen i hånden.

Det er i den forbindelse underordnet, om det er en brødrister, et kilo ris, en sportsundertrøje, profilstål eller en printplade. Importen af CO2 til Danmark via forbrugsgoder og industriens import af råstoffer, halv- eller helfabrikata fremgår hverken af den officielle CO2-opgørelse eller af den miljøøkonomiske.

Flytter produktion

Vi henter billige råvarer og halvfabrikata fra u-lande og transitøkonomier hjem og forædler dem i renere industrielle processer end de, der er gået forud. Den primære forurening, bl.a. med CO2, ligger i de lande, der importeres fra, mens værdiforøgelsen efter den oftest højteknologiske slutbehandling havner i Danmark eller et andet iland.

Ifølge beregninger fra WWF steg Danmarks CO2-udledning, fra de forbrugsgoder vi henter i udlandet, med 40 pct. fra 2001-2006, mens den ifølge Danmarks Statistik faldt med 4 pct. i Danmark. I Kina forøgede vi vores udledninger med 140 pct., hvilket betyder, at hver enkelt dansker har ansvaret for udledningen af 1,5 t CO2 pr. år alene i Kina. Vi flytter den beskidte produktion ud af landet og satser på tjenesteydelser.

Connie Hedegaard svarer således Per Clausen (EL) på et spørgsmål stillet den 14. august 2009:

»Produktion af tjenester kræver mindre energi end traditionel industriproduktion. Samtidig er importen vokset i forhold til den indenlandske produktion, hvilket trækker i retning af en lavere dansk CO2-udledning.«

Skulle varerne produceres i Europa, ville ikke blot lønomkostningerne være nogle andre, produktionen ville også medføre en velfortjent stigning i CO2-kvotepriserne. Vi, du og jeg, sparer gevaldige summer på de billige importvarer, og det frigør penge til endnu mere forbrug.

Lånte fjer

Klimakommissionen beroliger os også. Den bebudede vindmøllestrøm betyder ikke, at vi skal bo i jordhytter om føje år. Med Annex B-landenes aftaler i hånden om tre finansielle midler, der kan tages i brug, hvis den direkte reduktion her i landet ikke rækker til at nå målet, kan vi med lidt snilde fortsætte, som vi plejer:

Clean Development Mechanism muliggør, at vi via et CO2-besparende udviklingsprojekt i et uland godskriver den sparede CO2 i vores eget regnskab; vi kan reelt forbruge mere.

Joint Implementation tillader os at spare i et andet land frem for hjemme hos os selv, f.eks. et CO2-besparende projekt i Østeuropa.

Emission Trading giver os mulighed for at handle ubrugte kvoter med de andre Annex-lande. Inden for EU kan vi desuden handle med de kvoter, der er blevet tildelt industrien i de enkelte EU- lande. Det er smart. Men vi kommer til at pryde os med lånte fjer, når investeringerne fritager os fra at beskæftige os med vore egne udledninger. End sige skære ned på dem. Desuden er der så mange kvoter i omløb, at det ikke kan betale sig for industrien at foretage effektive energiinvesteringer.

Så længe rammerne ikke grundlæggende ændres i Kyoto-aftalen, der i vidt omfang friholder os i ilandene fra overhovedet at få øje på vores eget overforbrug, er der intet overraskende i, at u-landene ikke var begejstrede på COP 15 og sandsynligvis heller ikke vil være det, når vi vifter med aftalen i Cancún i december. Hvis kommissionsrapporten ikke blot skal handle om forsyningssikkerhed, men rent faktisk skal være med til at mindske det globale CO2-udslip, så skal vi slippe de fordele, Kyoto-aftalen giver os.

Vi skal også holde temperaturstigningerne under to grader på den jord, som vi har lånt af vore børn. Vi har ikke behov for at fordoble forbruget, mens vi vender det blinde øje til resten af verden – det er de rige vestlige lande, det er os, der skal ændre vores tankegang og levevis radikalt her og nu.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: