Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

An intimidating US threatens China with a green trade war

Et skræmt USA truer Kina med grøn handelskrig

Denmark
Information
08/11/2010
Jørgen Steen Nielsen

Frem for at se egne problemer i øjnene gør amerikanske politikere Kina til syndebuk og mulig modstander i en WTO-sag om vedvarende energistøtte

I Kina stoler de på egne kræfter og tror derfor på fremtiden. I USA stoler de også på kinesernes kræfter og er derfor bange for fremtiden.

Det indtryk efterlades man let med, hvis man studerer mange af de valgannoncer, der prægede det amerikanske mediebillede op til sidste uges midtvejsvalg. Frem for at præsentere egne visioner forsøgte såvel demokratiske som republikanske kongreskandidater i tv-reklamer at skræmme lokale vælgere fra at stemme på modparten ved at kæde vedkommende sammen med truslen fra Kina.

»Baron Hill støttede den fejlslagne 800 mia. dollars stimuluspakke, der skabte vedvarende energijobs i Kina,« hedder det i en republikansk annonce vendt mod det demokratiske kongresmedlem fra Indiana, Baron P. Hill.

»Hans store udgiftsprogrammer vil tvinge os til fortsat at låne af godt gættet Kina. Hill skaber massiv ny gæld her, mens han skaber nye arbejdspladser med vedvarende energi over there. Baron Hill for Indiana eller Kina?«

Nøjagtig samme budskab bærer en demokratisk bestilt annonce rettet mod republikaneren Pat Toomey, der beskyldes for at sende amerikanske arbejdspladser til Kina.

»Jobdræberen Pat Toomey. Måske skulle han stille op til Senatet i Kina,« hedder det i annoncen, hvor Toomey fremtræder med det røde kinesiske flag som baggrund.

I en særlig raffineret republikansk video forelæser en kinesisk professor i år 2030 for sine studenter i Beijing om store, faldne imperier: De gamle grækere, Romerriget, det britiske imperium og United States of America.

»De begik alle samme fejl: Vendte ryggen til de principper, der havde gjort dem store. USA forsøgte at forbruge og beskatte sig ud af en stor recession. Enorme såkaldte stimulus-pakker, massive ændringer i sygesikringen, regeringsovertagelse af private virksomheder og knusende gæld. Vi ejede naturligvis det meste af den gæld så nu arbejder de for os,« konstaterer professoren, og hans kinesiske studenter hånler.

Inden for bare en uge op til midtvejsvalget registrerede New York Times hele 29 kongreskandidater, der i annoncer spillede på angsten for Kina og landets buldrende økonomi, som allerede har overhalet USA på det nye globale marked for grøn energiteknologi med tilhørende arbejdspladser og indtjeningsmuligheder.

Mindreværd og utryghed

Den angst for Kina og tvivl om egne amerikanske evner, som annoncerne afspejler, bekræftes af en menings- måling gennemført af Pew Research Center i foråret: 41 pct. af amerikanerne mener, at Kina i dag er verdens førende økonomiske magt, mens kun 38 pct. mener, USA er det. Historien om de sinofobiske valgannoncer i USA fandt også vej til det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua, og her gives faktisk de mest interessante udlægninger af fænomenet, leveret af amerikanske forskere, som Xinhua ringede til.

»Mange amerikanere er ikke trygge ved den retning, USA bevæger sig, så de har tilbøjelighed til at føle sig usikre og i konkurrence med andre nationer. Derfor ser vi, at der spilles mere på nationalisme i denne valgkamp,« sagde sociologen Henry Chiu Hail, University of California Irvine.

»Ingen er gode til at finde fejl hos sig selv, så Kina bliver syndebuk. At skælde ud på Kina er lettere end at forsøge at omstille USAs økonomi til en langsigtet bæredygtig vækst,« supplerede Christopher McNally, Kina-ekspert i tænketanken East West Center.

Denne diagnose synes dækkende for det officielle USAs seneste reaktion på presset fra Kina og den nye, grønne kinesiske verdensorden: Snarere end selv at sætte farten op vil man forsøge at bremse Kina.

Den 15. oktober meddelte Obama-regeringen således, at man vil indlede en undersøgelse af, om Kina forbryder sig mod WTO-reglerne om fri handel ved med subsidier og lovgivning at favorisere egne virksomheder inden for vedvarende energi. Undersøgelsen kan blive et første skridt fra USA mod en formel klagesag ved Verdenshandelsorganisationen WTO mod Kina og første skridt mod en grøn handelskrig med Kina.

De røveriske kinesere

Bag udspillet fra Det Hvide Hus ligger foruden givetvis taktiske overvejelser i valgkampen en henvendelse fra det magtfulde amerikanske fagforbund United Steelworkers, der med 850.000 medlemmer og en klage på 5.800 sider vil have Kina til at indstille sin »røveriske og protektionistiske politik«, der har til formål »at dominere sektoren for alternativ og vedvarende energi«. Amerikansk handling skal, mener forbundet, »få kineserne til at opgive deres fortsatte bestræbelser på at stjæle vore job og ignorere deres forpligtelser« under WTO.

Stålarbejderne peger på fem påståede krænkelser af WTO-reglerne:

Kinas massive subsidier til egne producenter af grøn energiteknologi holder amerikanske producenter ude af det kinesiske marked, samtidig med at Kina erobrer USAs markedsandele i Europa og presser verdensmarkedspriserne ned på et niveau, hvor amerikanske virksomheder ikke kan være med.

Kina kræver, at en given andel af konkrete projekter med sol og vind i Kina skal bestå af kinesiske produkter eller materialer.

Kina pålægger amerikanske investorer at give kinesiske samarbejdspartnere licens til nøgleteknologier som betingelse for grønt lys for investeringer.

Kina giver fem gange så store eksportkreditter som USA.

Kina nægter via eksportkvoter USA adgang til en række kritiske mineraler og metaller, som Kina kontrollerer produktionen af, og som er nødvendige i bl.a. vindmølleteknologi.

Før regeringen nåede at reagere og iværksætte undersøgelsen af forbundets anklagepunkter, havde 185 medlemmer af Repræsentanternes Hus og 44 senatorer bakket op om initiativet. Kina-bashing blev en populær sport i en valgkamp, hvor kriseplagede amerikanere ledte efter udefrakommende frem for hjemlige forklaringer på arbejdsløshed og andre trængsler i økonomien.

Truende er det da også, set med amerikanske øjne, at konstatere, at Kina f.eks. har ekspanderet fra at producere én pct. af de globalt fremstillede solceller for 10 år siden til nu at sidde på 40 pct. af det globale marked. Truende er det formentlig også, at Kina i dag indtager seks af de øverste 10 pladser på den globale liste over grønne energiteknologivirksomheder, målt på antallet af skabte arbejdspladser. USA har kun to virksomheder blandt de øverste 10. Og truende kan det være at konstatere, at Kinas investeringer i grøn energi sidste år steg med 53 pct., mens USAs faldt med 45 pct. og dermed blev mindre end Kinas.

CO2 er komisk

Dilemmaet for amerikanerne er, at Kinas handlekraft og mere eller mindre WTO-medholdelige ordninger ikke er nok til at forklare USAs vanskeligheder på dette område.

En mand som John Boehner illustrerer USAs interne problem. Boehner, hidtidig leder af det republikanske mindretal i Repræsentanternes Hus, men efter fremgang ved midtvejsvalget ny formand for hele kongreskammeret, var den, der sidste år sagde, at »ideen om, at CO2 er skadeligt for vort miljø, er nærmest komisk.« Boehner stemte som sine partifæller mod forslaget til amerikansk klimalovgivning, og Boehner talte i valgkampen imod regeringens krisepakke, »som sendte arbejdspladser over havet til Kina i stedet for at skabe jobs herhjemme.«

Argumentet er, at hjælpepakkernes støtte til vedvarende energiprojekter også har tiltrukket kinesiske leverandører, som i visse tilfælde har vundet ordrer for næsen af amerikanske firmaer, fordi kineserne kan tilbyde lavere priser.

Men når man ikke vil være med til en klimapolitik, der som i Kina sætter et klart nationalt mål for vedvarende energi eller sætter en pris på CO2-udledning eller introducerer hjælpepakker og støtteordninger, så får man heller ikke det pres og incitament, som driver den hjemlige grønne industri fremad og gør den leverings- og konkurrencedygtig. I flere tilfælde har grønne amerikanske industrier faktisk valgt at flytte deres aktiviteter til Kina. Og så sker dét, som Harvard-økonomen Robert Stavins forklarer i New York Times: De arbejdsplads- skabende vedvarende energiprojekter i USA forsinkes eller droppes. Og den erfaringsbaserede billiggørelse af sol og vind udebliver. Begge dele til yderligere skade for den kriseramte økonomi.

Hyklerisk

Den kinesiske ledelse har reageret prompte på præsident Obamas annoncerede undersøgelse af Kinas adfærd.

»Jeg spekulerer på, hvad amerikanerne vil? Vil de have fair trade? Eller oprigtig dialog? Eller åben information,« spurgte Zhang Guobao, chef for den kinesiske energistyrelse. Og svarede:

»Jeg tror ikke, de ønsker noget af dette. Jeg finder det mere sandsynligt, at amerikanerne bare vil have stemmer.«

Kineserne har kaldt de amerikanske anklager grundløse, uforsvarlige og hykleriske og henvist til, at den amerikanske regering har givet grønne energisubsidier, der er større end de kinesiske og derigennem støttet 2.300 hjemlige energiprojekter.

»Hvad amerikanerne anklager os for, er præcis hvad de selv gør,« sagde Zhang Guobao.

New Yorks borgmester Michael Bloomberg gav faktisk kineserne ret, da han i weekenden besøgte Hongkong.

»Lad mig forstå dette rigtigt: Der er et land på den anden side af kloden, som bruger sine skatteyderes penge til at subsidiere ting, så vi kan købe dem billigere og det har vi tænkt os at kritisere dem for?« sagde borgmesteren, henvendt til amerikanerne.

»Vi er i gang med at starte en handelskrig med Kina, hvis vi ikke passer på. Bare fordi ingen ved, hvor Kina befinder sig. Ingen ved, hvad Kina er. Vi i USA må holde op med at give kineserne og alle andre skylden og i stedet se på os selv.«

Sandheden om kontroversen bliver måske klarlagt, hvis USA om nogle måneder vælger at gå videre til WTO. I så fald forestår en sagsbehandling, der vil tage adskillige år. Imens vil Kina kunne løbe videre i sit høje grønne tempo og distancere det splittede USA yderligere.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: