Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Audit investigates fraud involving CO2 quotas

Rigsrevision gransker fusk med CO2-kvoter

Denmark
Berlingske Tidende
18/11/2010

Mens Connie Hedegaard (K) var minister, snød svindlere via det danske register for CO2-kvoter for milliarder. Rigsrevisionen skal nu undersøge sagen.

I to år fuskede svindlere fra hele verden gennem det danske register for CO2-kvoter for milliarder af kroner.

Rigsrevisionen indleder nu en undersøgelse af handlen med kvoterne. Det bekræfter formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), over for Ekstra Bladet.

Tyveriet skete, mens EU-kommissær Connie Hedegaard (K) var klima- og energiminister og dermed havde ansvaret for registret.

På et møde onsdag besluttede statsrevisorerne at bede Rigsrevisionen om at undersøge administrationen af det danske kvoteregister.

Ifølge Ekstra Bladet var registret i to år en sand lækkerbisken for svindlere, fordi myndighederne i 2007 holdt op med at kræve nogen som helst form for dokumentation fra kvotehandlerne.

Fra EU's side lød kravet ellers, at handlere skulle identificere sig med pas eller lignende, men det ignorerede registret i perioden fra 2007 til 2009. På det tidspunkt var godt 1250 kvotehandlere tilknyttet det danske register. Nu har Energistyrelsen ryddet op i registret og udelukket over 1100 af de suspekte handelsmænd.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt kalder det "ufatteligt", at Connie Hedegaard ikke for længst har iværksat en undersøgelse af sagen.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: