Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Energy "modern"?

’Moderne’ energi?

Denmark
Jyllands-Posten
23/11/2010
Uffe Lindum

Jyllands-Posten har her i november været omdelingsvært for et indstik kaldet ”Moderne energi”. Det værste eksempel på politisk manipulation, jeg endnu har set.

For hvilke emner rummer tillægget? Et forord af klima- og energiminister Lykke Friis, som nok en gang viser, at hun ikke ved en pind om energi, men at hun gerne beruser sig i egne ord (= varm luft).

Derpå får vi den sædvanlige suppe af hjemlig vindenergi, ”grøn” teknologi, affaldsforbrænding, fjernvarme, CO2-forskrækkelse, varmepumper, kedelstyring, ren teknologi, solceller, solvarmeanlæg og ”smarte” systemer.

Undskyld, hvor var lige det ”moderne”? Samtlige metoder har været kendt i årtier. Fjernvarme har jeg kendt, siden jeg legede med mine kammerater i og omkring udgravningerne hertil på Skanderborgvej i Århus. Det var omkring 1950, da nogen havde fundet ud af, at spildvarmen fra elproduktionen kunne og burde udnyttes til boligopvarmning. Det var fremsynet dengang. I dag skal der en god slump frækhed til at kalde fjernvarmen ”moderne”.

Det eneste ”moderne” ved den er salig Svend Aukens forrykte idé om at bygge varmeværker ude i ødemarken uden større aftagergrundlag, hvorfor barmarksværkerne har kørt på pumperne i bogstaveligste forstand og måttet have skatteyderbetalt statstilskud.

Den hjemlige vindenergi har været på nas i 30 år uden udsigt eller lyst til ændringer heri. Det har nok kostet det danske samfund små 100 mia. kr. i hele perioden. Modtagerne har desværre ikke brugt pengene til at forske i, hvordan møller bliver ”alternativ” energi, hvis konventionelle energisystemer står af. Ang. affaldsforbrænding huskes vel endnu den forrygende Århus-historie om forbrugernes kildesortering af affald - hvorefter det hele alligevel blev hældt i ét og samme fyr.

Et kapitel for sig

CO2-jeremiaderne er et kapitel for sig. Det synes fortsat politisk ukorrekt, at CO2 udgør 0,4 promille (samme enhed som færdselspolitiet måler efter julefrokosterne!) af klodens atmosfære - og at klodens grønne planter ved hjælp af sollys og vand omsætter den til bl.a. ilt med en faktor, som bevirker, at atmosfærens indhold af ilt er på >20 pct. Det er da en faktor, der vil noget. Det afslører tillige den politiske CO2-forskrækkelse som rent velfærdshysteri.

Solvarmeanlæg er udmærkede. Et sådant findes også her på matriklen, og det giver varmt brugsvand fra maj til september. Det er ergo ikke noget eviggyldigt skridt ud i uendeligheden, medmindre denne nedskrives til sommer- eller vinterperioden.

 

”Smarte” systemer - tja! Det ”smarteste” synes i dag at være at smøre sig i mundvigene med levertran (af hensyn til smagen evt. i overført betydning) som Klods Hans' to åh, så kloge brødre og tude politikere ørene fulde med f.eks. komplimenter om, hvor fremsynede(!) de vil være, hvis de blot lige vil sikre denne verdens smartguys en plads på det politiske energiparnas. Kejserens nye klæder i moderne udpakning.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: