Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Canada rejects COP16 climate goals

Canada skrotter klimamål op til COP16

Denmark
Information
25/11/2010
Jærgen Steen Nielsen

Dårligt varsel for klima-mødet i Cancun, at premierminister Harpers konservative ved kup i det canadiske senat har trukket tæppet væk under ambitiøst CO2-mål

På mandag kommer Canada til klimamødet i Mexico, uden et politisk vedtaget klimamål. Ved noget, der ligner et politisk kup, har det canadiske senat netop forkastet et lovforslag om at forpligte Canada på et nationalt klimamål på 25 pct. CO2-reduktion i 2020 målt i forhold til 1990-niveauet - et mål, der ville have være nogenlunde i tråd med EU’s ambitioner og ikke langt fra klimaforskernes appeller til i-landene.

I stedet møder den konservative premierminister Stephen Harpers forhandlere op med mindretalsregeringens eget uambitiøse mål: tre pct. CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet, dvs. på niveau med den amerikanske regerings mål. Signalet fra den canadiske regering vil uden tvivl øge u-landenes mistillid til de rige landes evne og vilje til at tage ansvar for klimaudfordringen.

»Det, vi har været vidne til, er uden fortilfælde,« sagde en vred Jack Layton, leder af det socialdemokratiske oppositionsparti New Democratic Party, efter Senatets afvisning.

»Det af Stephen Harper udpegede senat har myrdet nationens eneste lov om klimaforandringer uden nogen forhandling eller debat. Dette er den værste form for ‘stikken-hovedet-i-busken’-fornægtelse over for fremtiden for nationens sundhed og velstand.«

Svagere end Kyoto-krav

Lovforslaget har været undervejs, lige siden det i 2006 blev lagt frem af Jack Layton i det canadiske parlaments folkevalgte kammer, Underhuset. Her blev det første gang godkendt med flertal i 2008 og igen - efter det seneste valg i Canada - med klart flertal i maj i år. Fra Underhuset gik loven efter reglerne videre til Senatet, hvis medlemmer ikke er valgt, men udpeget af den siddende regering. Kun Underhuset kan fremsætte lovforslag, og eftersom Senatet ikke er folkevalgt, går det sjældent imod Underhusets vedtagelser.

Det er imidlertid nu sket med klimaloven. Uden at Senatet overhovedet havde haft en drøftelse af lovens indhold og uden noget forvarsel til senatsmedlemmerne kaldte Harpers konservative senatorer forleden til afstemning om loven. Og på en stilfærdig dag, hvor en del af senatorerne fra det store centrum-oppositionsparti, Liberal Party, var fraværende, blev klimaloven nedstemt med 43 stemmer mod 32.

»Da klimaloven første gang blev godkendt (i 2008, red.), var Canada ledende i verden, når det gælder miljøinitiativer. Vi var det første land, der fastsatte mål for CO2-reduktion som opfølgning på Kyoto-protokollen. Det, der skete (i sidste uge, red.), efterlader Canada uden nogen visioner eller løfter om at reducere udledningerne af drivhusgasser,« sagde det socialdemokratiske parlamentsmedlem Carol Hughes efter afstemningen.

»Canada tager nu til COP16 uden en eneste vedtaget lov eller noget lovforslag i parlamentet om håndtering af klimaændringerne,« sekunderede Jack Layton.

Premierminister Harpers eget mål om tre pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990-niveauet er et direkte tilbageskridt i forhold til Canadas gældende forpligtelse efter Kyoto-protokollen: seks pct. reduktion i forhold til 1990 allerede inden 2012.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: