Social Media Links:

Síguenos:

Cancuún México 29 de noviembre - 10 de diciembre 
Choose your prefered language: Español | English

Government is ready for a new role after COP16

Regeringen klar til ny rolle efter COP16

Denmark
Information
01/12/2010
Lykke Friis

Den danske regering vil betræde klimapolitisk ’neuland’ med en række nytænkende initiativer

I går blev der sat et foreløbigt punktum for én af de mest omfattende udenrigspolitiske udfordringer, Danmark nogensinde har påtaget sig.

Med åbningen af COP16 i den mexicanske by Cancun overdrog Danmark officielt formandskabet for de internationale klimaforhandlinger til Mexico. Det giver Danmark nye muligheder for at agere i det klimapolitiske maskinrum, og dem har regeringen tænkt sig at gribe.

Upåagtet udfaldet i Cancun, som vi jo først kender om små to uger, mener regeringen, at der er behov for, at vi fremover går til FN’s klimaforhandlinger på en anderledes måde. Et af de mest oplagte steder at starte er at bryde med den kunstige opdeling ‘i-lande mod u-lande’. Det er en falsk og forældet konfliktgrænse.

Reelt er der enorme forskelle i både gruppen af u-lande og i-lande. Det gælder vilje til at handle, økonomi og udslip. Tag for eksempel Qatar med en årlig udledning på 67 ton pr. indbygger over for en række fattige lande, hvor hver indbygger udleder ned til 0,2 ton.

Andre eksempler findes, når man kigger på BNP pr. indbygger, hvor ‘u-landet’ Singapore globalt ligger nr. 4, mens et EU-land som f.eks. Letland ligger nr. 42. I forhandlingslokalet deler ønsket om en retsligt bindende aftale landene på tværs af de traditionelle skel. Her er bl.a. østaterne sammen med EU og Australien stærke fortalere, mens en række andre lande i begge lejre træder på bremsen.

Det er svært at se den fælles interesse mellem Maldiverne og Saudi-Arabien - for ikke at tale om Kina, selvom de i de officielle forhandlinger hører under samme paraply, den såkaldte G77-gruppe. Fra dansk side mener vi, det burde afspejles i forhandlingslokalet. Den nuværende model, hvor der forhandles ‘i-lande mod u-lande’, er ganske enkelt uholdbar - jeg vil faktisk gå så langt som at kalde den dræbende - for FN’s klimaforhandlinger. Den danske regering er klar til at tage konsekvensen af dette.

Cartagena-gruppen

Konkret vil vi i 2011 prioritere arbejdet i den såkaldte Cartagena-gruppe. Konstellationen er ny og samler en række klimapolitisk progressive i-lande og u-lande i et forsøg på at pulje alle konstruktive kræfter. Gruppen består bl.a. af Costa Rica, Colombia, Maldiverne, Malawi, Australien, Storbritannien, Indonesien, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater, Tyskland og Danmark.

Formålet er at skabe en ny dynamik, hvor traditionelle partnere, der i virkelighedens verden ikke deler interesser, skilles ad og dermed gør det sværere for de uambitiøse lande at skjule sig i mængden.

I forhandlingerne vil det afspejle sig på flere områder. Et konkret eksempel er Kyoto-protokollens fremtid (den udløber i 2012), hvor regeringen vil danne alliancer med de konstruktive u-lande, der forstår, at Kyoto-protokollen i sig selv ikke løser klimaproblemet. Kun ca. 25 pct. af verdens emissioner er dækket af Kyoto, heraf udgør EU ca. 12 pct. USA og Kina, som begge står uden for Kyoto, når til sammenligning op på knap 40 pct. af verdens emissioner i 2020. Det er derfor i en lang række u-landes interesse, at en fremtidig aftalestruktur også omfatter USA og de store vækstøkonomier, hvis den skal have en reel klimamæssig effekt.

Det arbejde vil naturligvis ske sideløbende med, at Danmark i EU aktivt fortsætter presset for at gøre en ny Kyoto-forpligtelse så klimaeffektiv som mulig. Ikke mindst for at sætte barren højt, da Kyotos kommende regler kan smitte af på eventuelle fremtidige aftaler for en bredere kreds af lande.

Det betyder, at overskuddet af landekvoter - de såkaldte AAU’er - skal annulleres. Pt. udgør overskuddet af landekvoter ca. 13 milliarder tons, hvilket overstiger den reduktion, som samtlige industrilande har bundet sig til i perioden 2013-2020.

Desuden vil regeringen følge sit eget forslag fra 2009 til dørs, når det gælder skovregler, inden for det man med vanlig FN-forelskelse i akronymer har valgt at kalde LULUCF. Her arbejder Danmark for, at fremtidens regler skal tage højde for skovsituationen i de enkelte lande (nationale referenceniveauer) - tilsat stærk ekstern kontrol for at undgå snyd.

Disse holdninger forener Danmark med de progressive u-lande, mens en række i-lande finder dem sværere at sluge. Pointen understreges af, at Danmark sammen med Storbritannien er de eneste, der siger, at EU skal påtage sig et 30 procents reduktionsmål unilateralt - et stort ønske for mange i forhandlingerne, men som vi ikke kan finde tilslutning til internt i EU.

Nye handlingsspor

Men det er ikke kun i forhandlingssporet, at den danske regering er klar til at gå nye veje og betræde klimapolitisk ‘Neuland’. Danmarks strategi efter COP16 skal nemlig følge to spor. Det klassiske forhandlingsspor og så det, vi kan kalde handlingssporet, hvor klimaindsatsen sker ude i virkeligheden, væk fra de ofte alt for langsomme FN-forhandlinger. Det er på mange måder et pionérområde inden for klimaspørgsmål, og Danmark skal naturligvis være med i frontlinjen.

Det drejer sig først og fremmest om at sætte gang i klimaomstillingen af u-landenes økonomier. Og her har Danmark en række styrkepositioner at bidrage med: Stor klimamæssig erfaring; stærke kompetencer i at bruge den energipolitiske værktøjskasse i klimaets tjeneste og platforme i ‘de store landes klubber’ (f.eks. det amerikansk ledede Clean Energy Ministerial, men også i f.eks. World Economic Forum).

I forbindelse med COP16 vil regeringen tilslutte sig to helt konkrete initiativer, der på hver sin måde kan være med til at kickstarte u-landenes klimaomstilling.

For det første vil vi sammen med Verdensbanken oprette en fond til støtte for nogle af de mest klimasårbare nationer i verden - de små østater. Mange østater risikerer bogstaveligt talt at synke i havet pga. stigende vandstand. Det så udviklingsministeren og jeg med egne øjne, da vi i sidste uge besøgte Maldiverne - et af de lande Danmark støtter med klimamidler i år og næste år. Fonden hedder SIDS-DOCK og har til formål at støtte østaternes omstilling hen mod mere grøn energi og energieffektivitet, samt bistå dem med at tilpasse sig klimaændringer. I 2011 regner vi med at skyde 80 millioner kroner i puljen, ligesom vi vil yde energi- og klimarådgivning til landene i en opstartsfase.

For det andet vil regeringen tilslutte sig en meget lovende klimafond, der med en blanding af offentlige og private midler satser på klimaprojekter i u-lande. Fonden er en tysk idé, og den er god. Tanken er, at de offentlige indskud i fonden står først i tilfælde af tab på investeringer, hvilket kraftigt bør øge incitamentet for det private erhvervsliv til at komme på banen. Noget, der er behov for. Det forventes rent faktisk, at hver offentlig investeret krone i fonden kan generere helt op imod otte private kroner. Vi regner med, at Danmark støtter fonden i 2011 med 40 millioner kroner.

Men det er ikke kun på pengesiden, regeringen vil arbejde for klimaomstilling. Vi vil også kaste os ind i arbejdet med at udarbejde ambitiøse reduktionsstrategier (NAMAs) og tilpasningsplaner (NAPAs) i u-lande. Indsatserne er så småt i gang ude, men de er spredte og ikke nødvendigvis sammenlignelige på tværs. Selvom det kan lyde nørklet, så er det et nøgleområde. Derfor arbejder regeringen for et partnerskab med det nye sydkoreanske Global Green Growth Institute (GGGI), hvor vi både skal kigge på en blanding af rammeværktøjer og konkrete reduktionsindsatser. Vi regner med at bidrage med knap 90 millioner kroner til instituttet over en treårig periode.

Alt dette er ‘Neuland’, som jo bl.a. er navnet på et tyskproduceret computerspil om strategi og langsigtet planlægning, hvor man i begyndelsen af spillet står over for et uberørt landskab, som så skal udvikles. Når det gælder klimapolitikken, er den danske regering klar ved tasterne.

El contenido de las noticias que se presentan en esta sección es responsabilidad directa de las agencias emisoras de noticias y no necesariamente reflejan la posición del Gobierno de México en este u otros temas relacionados.

    

Page 'Breadcrumb' Navigation:

Site 'Main' Navigation: